INKLUSION OG FÆLLESSKABER PÅ KOMMUNALE ARBEJDSPLADSER

”Inklusion og fællesskaber på kommunale arbejds-pladser” er del af et projekt, som KL og KTO aftalte i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2005.

Projektet går ud på at få større viden om, hvilke faktorer der hæmmer og fremmer inklusion og mangfoldighed på de kommunale arbejdspladser.

Projektet er udført for parterne af antropologerne.com i april - juni 2008.

Projektet baserer sig på feltbesøg på fem arbejdspladser fordelt på fem kommunale sektorer. Antropologerne.com har besøgt en daginstitution, et plejecenter, en folkeskole, en miljø- og teknikforvaltning og en borgerservice, hvor de har observeret og interviewet medarbejderne om, hvad der henholdsvis hæmmer og fremmer fællesskab og optagelsen af nye medarbejdere.

Metoden er antropologisk deltagerobservation, fotografering, samtaler, interview, og analyse af 22 videointerview med medarbejdere, tillidsfolk og ledere, hvis oplevelser og holdninger er analyseret og indgår i undersøgelsens afrapportering og formidlingsmateriale.

antropologerne.com's indsigter og afleveringer kvalificerer næste fase af projektet, hvor 'best praxis' undersøges. I sidste fase af projektet vil der blive arbejdet på implementereingen af de gode vaner og metoder til at skabe mere rummelige fællesskaber og bedre inklusion på kommunale arbejdspladser.
Rikke Ulk :: ru@antropologerne.com :: Toke Barter :: tb@antropologerne.com :: Vodroffsvej 61, 1tv :: DK-1900 Frederiksberg C
Lav din egen hjemmeside med mono.net