Rikke Ulk er blevet interviewet til DR's radionyheder. Hun fortæller om nogle af de brugerindsigter, antropologerne.com har indsamlet og formidlet for DONG-Energy i forbindelse med projekt eFlex. Ved at forklare om danskernes forskellige vaner og behov, nuancerer Rikke radioindlægget om fleksibelt energiforbrug i de danske hjem.
Humanioras svar på Nobels Fredspris til professor i antropologi, Kirsten Hastrup
20. marts 2012
Sent mandag d. 19. marts 2012 bragte Politiken nyheden om danskeren, der modtager Gad Rauslings pris på 1 million svenske kroner. Prisen overrækkes tirsdag d. 20. marts 2012 af den svenste konge og svarer til Nobelprisen for humaniora.
Tillykke til seje, dygtige Kirsten Hastrup. Tillykke til antropologien. Tillykke til os alle i Danmark, Grønland og i verden, fordi vigtig forskning bliver belønnet med flot hæder og 1 million svenske kroner.
"Flere af os herinde i antropologerne.com kender Kirsten Hastrup på nært hold - vi er blever undervist af hende, vejledt af hende og bedømt til eksamener. Selv vores designer har læst tekster af hende på sin uddannelse. Vi er SÅ stolte. Godt gået Kirsten. Du og hele Waterworlds fortjener virkelig at blive fremhævet og værdsat. "Vi er altid i gang med at blive det vi endnu ikke er", har du engang skrevet: Al væren er en tilbliven, lyder argumentet. In the making. Flot væren og becoming, du selv repræsenterer!" udtaler chefantropolog Rikke Ulk.
Kirsten Hastrup (f. 1948)
Professor i antropologi ved Københavns Universitet, hvor hun leder forskningscentret Waterworlds.
Kirsten Hastrup er præsident for Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, som hun har været medlem af siden 1999.
eFlex :: antropologerne.com har deltaget i et stort innovationsprojekt om fremtidens intelligente og fleksible el-forbrug
Marts 2012
antropologerne.com har fra november 2010 til marts 2012 lavet en omfattende undersøgelse for DONG Energy af, hvordan de kan motivere el-kunderne til at flytte deres forbrug væk fra tidspunkter, hvor elnettet er overbelastet.
119 test-deltagere og deres familier har haft Home Automation-udstyr installeret i deres hjem i ½-1 år og antropologerne.com’s rolle har været at kortlægge og forstå deltagernes tanker, erfaringer og praksisser undervejs.
Gennem i alt 49 hjemmebesøg af 4-5 timers varighed samt dialog med deltagerne på et online forum kaldet PODIO, har vi fået dybdegående indsigt i deltagernes hverdag med udstyret, deres forhold til el og deres villighed til fleksibilitet. Vi har også segmenteret deltagerne i 5 brugerprofiler, der hver især beskriver deltagernes værdier, interesser, livsstil og energiadfærd.
Projektet er blevet formidlet gennem flere delafleveringer i form af analyseworkshops med det interne projektteam hos DONG Energy, hvor digitale præsentationer, film og øvelser har skabt grundlag for projektet og undersøgelsens videre forløb. Afslutningsvis har vi udarbejdet en resultatfilm, der på levende vis formidler vores indsigter og findings til DONG Energy, samt en trykt rapport til publicering, der kan bidrage til både DONG Energys og den øvrige energibranches fremtidige arbejde med udvikling af et intelligent el-net og el-forbrug.
Du kan downloade antropologerne.com’s rapport om Projekt eFlex her. Skriv venligst til kontakt@antropologerne.com, hvis du ønsker en bedre opløsning:
antropologerne.com underviser på Summer Camp om serviceinnovation
August 2011
Vi underviser i anvendt antropologi, indsigt og analyse på KUA i forbindelse med dette års Summer Camp om serviceinnovation.
Derudover samarbejder vi med Joachim Halse på sommerkurset 'Design anthropology - Electricity REframed', hvor vi introducerer et af vores projekter, som case for at belyse centrale udfordringer på området.
antropologerne.com i nye rammer
Juni 2011
Vi holder nu til i Kompagnistrædet 16 på 2.sal.
På gensyn her og rigtig god sommer til jer alle!
Bacheloropgave om antropologerne.com
April 2011
antropologerne.coms deltagelse i projekt 'Sunde måltider' er case i Bue Thastums bacheloropgave i sociologi. Han har kaldt opgaven 'Mennekser og Brugere - Et vidensociologisk studie af en antropologisk praksis i et brugerdrevet innovationsprojekt'. I april kom Bue på besøg hos os og fremlagde sit projekt. Det blev til en interessant diskussion om konstruktion af brugere og idéen om autentiske mennesker.
Bue siger selv om sin opgave: "Jeg har prøvet at se på antropologernes skabelse af viden som en proces, hvori brugerne gradvist tager form og hvor mange forskellige faktorer spiller ind i dette. Jeg håber min analyse kan være anledning til nogle frugtbare refleksioner over udformningen og udfoldelsen af en sådan proces, og mere generelt være et eksempel på, hvordan en socialvidenskabelig videnspraksis finder sted i den historisk relativt nye kontekst, brugerdreven innovation udgør."
Læs selv Bues opgave herunder - og få et teoretisk og interessant indblik i brugerdreven innovation.
Vi bruger det sociale medie Podio til videndeling, dialog, debat, involvering og resultatskabelse på stort set alle vores større projekter. Se hvorfor i denne video og artikel hos PODIO.com.
antropologerne.com var med helt fra starten, tilbage i foråret 2007, da Podio hed HOIST. Vi er stolte af her at blive portrætteret og bidrage til den store launch af Podio worldwide.
Sunde måltider til hospitalspatienter
November 2010
24. november 2010 holder projekt brugerdreven innovation af sunde måltider afsluttende konference. antropologerne.com præsenterer brugerdreven innovation i 10 steps.
antropologerne.com - åben og rå !
September 2010
antropologerne.com slår nu sine folder i det hyggelige Rosenborghus i en gade mellem Nørreport, Kultorvet og Kongens Have. Huset blev bygget i 1750, det var oprindeligt en skole og de 260 års daglige brug har sat sit præg. Når man træder ind af den smukke gadedør og op ad den gamle trappe, afslører svagt rundede trin sliddet fra de mange børnefødders trav, og det føles som at træde ind og tilbage i gamle dage. Derinde, bag den dør med hånden, hvor vi nu bor, sætter vi andre aftryk, når vi peger ud, bringer omverdenen ind og kobler autencitet med urbanitet, modernitet, integritet og intentionalitet.
Rosenborghus deler vi med globalisten og konjunkturanalytikeren Jørn Thulstrup fra Consumer Demand Index, foreningen Børn & Familier, nogle psykologer, nogle læger, nogle IT-folk og en håndfuld frie virksomhedsrådgivere. Vi glæder os og er ved at falde på plads i det nye centralt placerede kontor. Vi nyder at bo i en gade hvor folk hilser hinanden velkommen og hvor man hører og ser livgarden øve sig, og hvor vi overvældes med smagsprøver og god energi hos den økologisk ostehandler lige 'rundt hjørnet'.
Kom endelig forbi os i Åbenrå 29 - Åbenrå en 'udkantsadresse' midt i det hele, et sted hvor fortid møder nutid og formulerer fremtid, og hvorfra vi nu og fortsat lever og arbejder for at sætte mennesker i centrum for forandring.
Adressen passer sin nye beboer: Åben og rå. Åben som i interesseret, personlig, uformel og intuitiv. Rå som i sej, ærlig, fokuseret, analytisk og selvbevidst. Med professionel undren, empati og engagement møder vi verden, vi forandrer den og vi ønsker dig velkommen med!
På gensyn.
Rikke Ulk, chefantropolog hos antropologerne.com, medvirker på DR2 i udsendelse om elbiler
August 2010
Lørdag d. 14. august og med genudsendelse d. 29. august kl 18.30 kan du se vores chef Rikke Ulk fortælle om projekt etrans, som antropologerne.com lavede i samarbejde med Kolding Designskole og Dong Energy. Projektet kortlagde og analyserede igennem brugerbesøg, inddragelse og analyseworkshops, hvilke muligheder og udfordringer der er, for en succesfuld udbredelse af elbilen i Danmark.
Rikke fortæller om forskellige brugertyper og om hvordan fremtiden ser ud for elbilen i Danmark set gennem antropologiske studier af nuværende og potentielle brugere.
antropologerne.com er nu medlem af Danish Design Association, DDA
Februar 2010
antropologerne.com er nu medlem af Danish Design Association DDA. Se her.
Vi forventer os meget godt af medlemsskabet, og vil rose dig Gitte Just for din sprudlende, engagerede og meget givende måde at netværke og hverve medlemmer - godt gået!
Katja Øder Schlesinger er nu en del af antropologerne.com
Februar 2010
"Det er skønt at få selskab af Katja, som efter min mening er Danmarks dygtigste designantropolog," siger Rikke Ulk, direktør og chefantropolog, og fortsætter: "Vi har et rigtig godt og stærkt netværk af freelanceantropologer, og vi projektansætter dygtige folk, men Katja har med sin erfaring og sin flotte kombination af design og antropologisk faglighed noget helt særligt at bidrage med, som vi glæder os til at vi, kunderne, netværket og hele scenen kan nyde godt af"
antropologerne.com med på årets SCKK konference - "Forestillinger om Staten"
Juni 2009
Personalestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og SCKK bød d. 15 juni ledere og medarbejdere på statens arbejdspladser indenfor i Skuespilhuset i København.
Hovedformålet med årets SCKK konference var, at sætte spot på den 'gode arbejdsplads' og rette projektøren mod forskellige forstillinger om staten. Gennem ny viden og erfaringer fra arbejdet med arbejdsglæde, udvikling og kompetencer på de statslige arbejdspladser skulle deltagerne lade sig inspirere og motivere.
Antropologerne.com var med for at sætte 'Fokus på Brugerne'. Deltagerne i konferencen blev i pauserne spurgt ind til kendskab og brug af SCKK, og samtidigt også hvilken rolle SCKK kunne spille i forhold til nye udfordringer på arbejdspladsen. De korte interview af omkring 5 min varighed blev optaget på video, som vil blive brugt i SCKKs videre arbejde med at forstå brugernes behov både nu og i fremtiden.
Interview med Rikke Ulk fra antropologerne.com i nyhedsbrevet Nfbi - Netværk for Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation
Interviewet omhandler antropologerne.com's arbejdsmetoder, og hvordan vi skaber indsigt til innovation.
Første uge af juni blev, for antroplogerne.com, brugt på Kolding designskole med flere spændende workshops sammen med forretningsfolk og designere for at skabe seks billist-arketyper.
Alt skal være bedre end i almindelige biler.
- Antropologernes resultater går nu ind i arbejdet i E-trans med at gøre elbilen til en kommerciel succes.
E-TRANS DK: antropologerne.com med på stort design og innovationsprojekt om morgendagens elbil
Maj 2009
Designskolen Kolding søsatte ved et stort kick off-møde d. 4. marts et treårigt projekt om fremtidens elbil. Projektet har fået navnet E-trans DK og omfatter udover Designskolen Kolding også Fredericia Kommune, Trekantområdets Innovationsforum samt en lang række virksomheder - DONG Energy, Aarstiderne A/S, APC by Schneider Electric, Hjem-Is, Falck, Københavns Kommune, Peugeot Danmark, Statoil, den norske elbilproducent Think, Velfac A/S, Cleantech Motors samt Have PR og Kommunikation. Og nu også antropologerne.com!
Med Danmarks førende position indenfor vedvarende energi – i særdeleshed på vindmølleområdet – giver E-trans DK en unik mulighed for at danne fortrop, når fremtidens eldrevne transportsektor skal udvikles. El-drevne biler er nemlig en del af fremtidens transportformer. Men en bil er ikke bare et transportmiddel, den har også en stor betydning for vores selvopfattelse. Netop derfor er formålet med antropologerne.com’s bidrag til projektet, at gennemføre etnografiske studier, som skal skabe en oplevelsesnær og nuanceret forståelse af forskellige typer brugeres forestillinger, bevæggrunde, holdninger og praksis omkring traditionel bilisme og elbilisme. Samtidigt vil antropologerne.com fokusere på kortlægningen af servicebehov og brugernes hensynstagen til bekvemmelighed, pris, miljø og bæredygtighed.
Feltstudiernes datamateriale, resultater og findings skal være det empirisk analytiske udgangspunkt for projektdeltagernes videre analyse, segmentering af brugere, prototypeudvikling, samt for den forskning og nye læring, som projektet vil igangsætte på såvel Designskolen Kolding, som i de aktuelt involverede kommuner, virksomheder og interesseorganisationer.
Antropolgerne.com bidrager til projektet med etnografiske brugerundersøgelser og datamaterialer i form af billeder, video og tekst, og vil gøre brug af den dokumentstrukturerede digitale platform ATLAS.ti samt en mere dialogbaseret interaktiv online-platform til datadeling og co-creation af tematikker, indsigter og vinkler på udviklingsprojektet.
Chefantropolog Rikke Ulk udnævnt til CO2 E-RACE ambasadør
Marts 2009
Antropologerne.com er som brugerdreven innovations konsulenter involveret i CO2 E – Race . CO2 E Race er et væddeløb der udelukkende gør brug af CO2 neutrale biler. Ved hjælp af en GPS tracking teknologi tegner el bilerne et C, et O og et 2 på et sponsoreret kort over København via WWW. Projektet har fem andre komponenter: Et mini CO2 E Race på Roskilde Festival, et samarbejde med Copenhagen Historic Grand Prix, og et samarbejde med Copenhagen Design Week og med Eksperimentariet.
Projektet er både et væddeløb og et kunstprojekt, og er designet til at skabe offentlig bevidsthed omkring globale klimaforandringer. Væddeløbet og udstillingerne finder sted i København i august 2009 op til FN’s Global Climate Change Conference.
Om udnævnelsen siger chefantropolog Rikke Ulk:
"antropologerne.com giver grønt lys for elbilen og for en verden, hvor form, fart, flow og frihed opnås ad nye veje. Vi sætter mennesket, miljøet, vores fælles forbundethed og ønsket om at leve meningsfuldt og ansvarligt i centrum. Derfor støtter vi CO2 E RACE konceptet og alle de involverende, kunstneriske aktiviteter til fulde! Vi vil hjælpe til med at forstå og beskrive brugernes oplevelser, begejstringer, forbehold og behov. Det er nemlig vores primære faglige kompetence som antropologer - og vores bidrag til dette vigtige initiativ".
antropologerne.com leverer etnografiske undersøgelser til projekt om brugerdreven innovation af digitale læremidler
Marts 2009
På trods af en stor indsats og tilgængelige økonomiske ressourcer i bestræbelserne på at introducere digitale lærermidler i folkeskolen, og gøre dem rentable for forlagene , er det stadig lærebogen, som vi kender den, der er den mest udbredte lærermiddelform i folkeskolen. Der er således et stort behov for at udvikle dybdegående og erfaringsbaseret viden om anvendelsen og implementeringen af digitale læremidler blandt børn, lærere, bibliotekarer og læremiddelkonsulenter.
Antropologerne.com’s målsætning er at bidrage til projektet med etnografiske brugerundersøgelser og analyser af brugernes, skolebørnenes, lærernes, og de pædagogiske konsulenters erkendte og uerkendte behov – dette formidlet i klare og operationaliserbare indsigter og tematikker.
Projektet løber over to år og ventes afsluttet i 2010. Antropologerne.com er ekstern konsulent for projektgruppen der består af Læremiddel.dk, SDU, DPU, Odense og Fredericia Kommune, UNI-C, Alinea, Mikroværkstedet, og Dafolo.
antropologerne.com er med til at starte nyt netværk for servicedesign i Danmark, DSDN
februar 2009
DSDN står for Dansk Service Design Netværk. antropoogerne.com bidrager blandt andet med at stille et socialt projektrum til netværkets rådighed, hvor skabelsen af en fælles terminologi og begreber bliver udviklet af medlemmerne. Netværket består af førende designfirmaer, forretningsudviklere, konceptudviklere - og antropologer i Danmark.
antropologerne.com deltager i CO2enhagen workshop
Januar 2009
CO2enhagen.com er verdens første CO2-neutrale festival, hvor al energi kommer fra vedvarende energikilder. Den bliver afholdt på DTU fra den 4. - 6. september 2009 - tre måneder før FN's Klimatopmøde.
antropologerne.com er nu partnere i REACH
Efterår 2008
antropologerne.com er blevet partnere i REACH: Global Design Research Network, som tæller otte prominente og ledende firmaer inden for design research feltet, og profiler som blandt andre Steve Portigal (US), og Bas Raijmakers (UK/NL).
antropologerne.com har, med indgåelsen af dette parnerskab, taget et kvantespring på den internationale design research scene og kan nu tilbyde multi-sited og internationale opgaveløsninger.
De otte partnere fordeler sig over alle kontinenter - fra Tokyo (Japan) til Curitiba (Brazil), over Hongkong, Delhi (India), Barcelona (Spain), London (UK), Amsterdam (Netherlands) og til Pacifica, San Fransisco (USA).
Oktober 2008
Antropologerne.com deltog i oktober på den fjerde årlige internationale konference EPIC - Ethnographic Praxis in Industry Conference med en poster om projekt Sunde Måltider til Sygehuspatienter. Posteren var en del af pre conference seminaret " Ethnography meets user-driven innovation" og blev præsenteret i samarbejde med TCM Denmark. Se alle postere fra seminaret.
antropologerne.com var desuden sponorer på konferencen og holdt åbent hus for alle EPIC detagerne.
Antropologerne.com laver brugerundersøgelser og innovationsworkshops i Projektet Brugerdreven Innovation i Værdikæden for Erhvervscenter Vestsjælland og Novenco. På projektet samarbejder vi med SPIRE på Syddansk Universitet.
Februar 2008
Louise Koch underviser på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet i det første kursus om antropologiske metoder til brugerdreven innovation. Undervisningsforløbet dækker både de teoretiske perspektiver på, hvad innovation egentlig er for en størrelse, og de praktiske aspekter af, hvordan man så gør. Kurset gennemføres i samarbejde med lektor Morten Axel Pedersen.
Februar 2008
Antropologerne.com laver input til kursusmateriale for Mindlab i Økonomi og Erhvervsministeriet, som skal undervise embedsmænd i metoder til brugercentreret innovation.
Kontakt Rikke Ulk for mere information.
December 2007
Louise Koch er kursusholder på Kursus i Innovation og Entreprenørskab for UU-vejledere i hovedstadsregionen. Kurset udføres i samarbejde med MindSwitch og Holst-Grych. Louise sørger for, at deltagerne bliver godt rustet til at forstå innovationens mange ansigter, og ikke mindst til at inspirere lærere i grundskolen i at undervise i innovation.
Oktober 2007
antropologerne.com v/ Louise Koch er projektpartner i innovations- og udviklingsprojekt for en større dansk fødevareproducent, hvor formålet er at afprøve og udvikle metoder til brugerdreven innovation, samt at lave nye innovative koncepter.
Projektet udføres i samarbejde med forsker og ph.D. Axel Rosenø fra Handelshøjskolen i København, samt ph.D. Lene Nielsen fra Snitker og co.
antropologerne.com v/ Rikke Ulk er partner i Innovation Circus Event på DTU den 3. til 7. december 2007.
Louise Koch er indlægsholder på Væksthus Hovedstadsregionens konference om brugerdreven inovation for SMV'er den 28. november 2007.
Louise Koch etablerer antropologerne.com's Vesterbro afdeling i kontorfællesskabet Den Kreative Republik, Vesterbrogade 24B. Se mere på Republikken.net
antropologerne.com ApS :: Kompagnistrædet 16, 2.sal :: DK-1208 København K :: Rikke Ulk :: ru@antropologerne.com :: +4528112010