ANTROPOLOGERNE.COM ER

et konsulentfirma, der laver innovation, udvikling, servicedesign og forandring med mennesker og den anvendte antropologi i centrum. Medarbejderne i antropologerne.com er åbne og rå - modige, nysgerrige, tillidsvækkende, deltagende, opmærksomme, analytiske, selvstændige, personlige og skarpe. Her ser du, hvem vi er, og hvad vi kan og varetager:

Rikke Ulk - Chefantropolog

Rikke Ulk er uddannet antropolog fra Københavns Universitet (2002) med speciale i socialitet og storbyliv. Rikke har studeret i Brasilien, lavet feltarbejde i New York og har specialiseret sig i urban antropologi, performance antropologi, distinktion, image og æstetiserede værensformer.

Rikke stiftede antropologerne.com i 2003, og arbejder for at anvende antropologien til gavn for mennesker, miljø, organisationer, virksomheder og samfund.

Rikke sørger for, at vi i antropologerne.com udmærker os ved at kombinere billeder, video, designmetoder og sociale digitale medier med antropologiske metoder, analyser og tilgange. Dette mix skaber ejerskab, vidensdeling, værdi og forbindelse mellem de parter, der skal eller vil forandre dimser, arbejdsgange, services eller mindset.

Rikke tegner antropologerne.com nationalt og internationalt og er ansvarlig for den overordnede kundekontakt, for udvikling af firmaet og for kvalitetssikring af alle projekter.

Rikke træffes kan på ru@antropologerne.com eller på telefon
28 11 20 10

Trine Demant - Antropolog

Trine Demant er antropolog fra Københavns Universitet og DPU, med speciale om maskulinitet og faderskab.

Trine har siden arbejdet for Protocol - et karrierenetværk for erhvervskvinder - og som freelancer for en række visionære, kreative og bæredygtige projekter og tiltag, hvis de havde kant nok til Trine, som er smart, ansvarlig og klar til at rykke ved tingenes tilstand og finde smartere og bedre måder at gøre ting og løse problemer og behov på. Derfor er vi stolte over at have Trine hos os.

I antropologerne.com har Trine været ansat siden 2010 som konsulent og projektleder på forskellige projekter bl.a. et større forandringsprojekt for Esbjerg kommune, der arbejder med mestring i hjemmeplejen og med udvikling af nye metoder og formater. Lige nu arbejder Trine som projektleder på et projekt om astma samt andre opgaver deriblandt sparring på projektledelse.

Trine kan træffes på trd@antropologerne.com eller på telefon
28 11 39 60

Pi Ammentorp - Designer

Pi Ammentorp er uddannet designer med stor erfaring i at arbejde konceptuelt og brugercentreret. Med en bachelor i Interaction Design og en kandidatgrad i Digitalt Design og Kommunikation fra IT-Universitetet i København har hun specialiseret sig i at udvikle og designe med brugeren i centrum.

Sideløbende med hendes studier har Pi arbejdet som designer hos et af Danmarks største innovationsbureauer og har således allerede solid erfaring med design og brugerinddragelse i konsulentbranchen.

Pi har været hos antropologerne.com siden februar 2011 og er som projektleder og designer typisk del af de projekter, der har et stærkt design-antropologisk fokus. Eksempelvis har hun i rollen som projektleder lige afsluttet et produktudviklingsprojekt, der skabte nuanceret indsigt i brugernes oplevelser og erfaringer med nyudviklet avanceret tilbehør til smartphones og tablets.

Pi kan træffes på pa@antropologerne.com eller på telefon
26 57 38 88
Nadia Bech Koppel - Antropolog
Nadia Bech Koppel er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og har taget tilvalgsfag i forskellige kommunikative fag på Copenhagen Business School i København, heriblandt markedskommunikation, PR samt mundtlig og skriftlig retorik. Nadia har skrevet speciale om cubanske familiers kamp for at skabe en ’normal’ hverdag i et land i en længevarende krise og er draget af at undersøge, hvordan mennesker skaber mening i deres tilværelse og i deres hverdagsliv.
 
Nadia har flere års erfaring fra et analyseinstitut, hvor hun har været projektleder, konsulent og researcher i deres kvalitative afdeling sideløbende med studiet og efter endt uddannelse. Dette har givet hende stor indsigt i konsulentopgaver og analyser af meget forskelligartet karakter, hvilket giver hende mulighed for hurtigt at sætte sig ind i nye arbejdsområder, opnå indsigt og viden og endeligt skabe klare resultater.
 
Hos antropologerne.com har Nadia siden september 2011 været ansat som konsulent og siden projektleder på Projekt eFlex, der er et stort innovationsprojekt om fremtidens energi, for DONG Energy. Nadia har sat sit præg på projektet med engagement og overskud, en utrolig grundighed og stor analytisk skarphed. Hun har i marts 2012 færdiggjort en trykt rapport og en filmisk formidling af antropologerne.com's samlede projektresultater.

Nadia kan træffes på nk@antropologerne.com eller på telefon
26 20 09 65
Rikke Hoelgaard Andersen - Antropolog
Rikke Hoelgaard er antropolog fra Københavns Universitet (2006) med speciale i ulighed, udveksling og hjemlighed blandt udstationerede danskere i Indien.
 
Tidligere har Rikke været ansat i et metodeudviklingsprojekt i Ishøj Kommune, på et tværkommunalt produktudviklingsprojekt "Selvhjulpen med teknologi" for Aarhus, Roskilde, Esbjerg og Næstved Kommuner og på Københavns Universitet Institut for Antropologi som underviser i faget ”Designantropologi” sammen med Joachim Halse fra KU, ITU og pt. Danmarks Designskole.

Rikke har i flere år været en del af antropologerne.com både freelance og som studentermedhjælper og har siden januar 2010 været konsulent og projektleder. Med sin store entusiasme, indføling og integritet skaber hun vigtige resultater på de projekter, hun arbejder på. Hun har blandt andet hjulpet Esbjerg Kommunes Sundhed og Omsorg med at skabe bedre borgerinddragelse i et sundhus og med at forbedre overgangen fra hospital til kommunal genoptræning for ny-opererede borgere.

I rollen som projektleder har Rikke senest afsluttet et design-antropologisk projekt for Københavns Kommunes Integrations- og Beskæftigelsesforvaltning, som har til formål at skabe større medejerskab til jobplan blandt kontanthjælpsmodtagere i aktivering.

Rikke er på barsel frem til 2013
Misja Dam - Executive Assistant
Misja Dam er uddannet på Københavns Universitet og er cand.mag i engelsk med speciale i sociolingvistik og sproghistorie.

Misja er vant til at arbejde på tværs af brancher og kulturer fra sin tid som shore crew for Sony Ericsson Racing Team på kapsejladsen Volvo Ocean Race (2005-2006), hvor hun arbejdede i bl.a. Cape Town, Melbourne og Rio de Janeiro. Misja er vild med struktur og systemer - sproglige såvel som organisatoriske - og har før arbejdet som koordinator og PA i Saxo Bank. 

Hos antropologerne.com hjælper Misja med at holde styr på de mange projekter og bolde, der altid er i luften.

Misja kan træffes på md@antropologerne.com eller på telefon
28 59 15 17
Ole Ankær Christensen - Rådgiver
Ole Ankær Christensen er rådgiver og forretningsudvikler i antropologerne.com. Ole har siden vinteren 2008 bidraget med sin store ledelseserfaring og sit tålmodige sind til professionalisering af antropologerne.com, hvor han er ansvarlig for økonomi og personale.

Ole har en række bestyrrelsesposter og fungerer som forretningsudvikler og management konsulent i regi af virksomheden OAC-Consulting.

Mere om Ole her: http://www.oac-consulting.com/index.html

Ole kan træffes på oac@antropologerne.com eller på telefon
25 46 83 50
Katja Øder Schlesinger - Designantropolog/seniorantropolog
Katja Øder Schlesinger er en antropolog med et højt fagligt niveau kombineret med en solid praktisk erfaring som konsulent i den førende del af den danske designbranche. Hun er ekspert i at designe med mennesker og ikke bare til mennesker.

Servicedesign, digitalt design, visuel identitet, strategisk design og bæredygtigt design er de områder, Katja har beskæftiget sig med for kunder som eksempelvis Carlsberg, DSB, Movia, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Designskole, Elsparefonden og en lang række kommuner. Katja arbejder tværfagligt, helhedsorienteret og kreativt/visuelt og producerer og formidler resultater, så de altid er tilgængelige og forståelige for både brugere, designere, forskere og beslutningstagere.

Katja har været tilknyttet antropologerne.com siden februar 2010 og hun er for tiden metode- og analyseansvarlig på et projekt om astma samtidig med, at hun sparrer på metoder og formidling på firmaets øvrige projekter.

Katja kan træffes på ks@antropologerne.com eller på telefon
28 11 39 60
Kira Winther - Designer
Kira Winther er uddannet Designer fra Danmarks Designskole, institut for rum og møbel i 2008. Hun har arbejdet indgående med udviklingspotentialer i vekselvirkningen mellem tekst, illustration, model og med det kunstneriske eksperiment som omdrejningspunkt. Hun har bl.a. udstillet i Bella Centret, Malmö Designcenter, Illums Bolighus, Carlsberg Bryggerierne og Øksnehallen. Kira arbejder forsat med designundersøgelser og kunstneriske udtryk, hvor hun løbende deltager i udstillinger og netværk.
 
Kira har været tilknyttet antropologerne.com siden 2009. Hun har været involveret i de fleste projekter i perioden forår 2009 til efterår 2010, hvor hendes primære funktion har været arbejdet med projekters visuelle formuleringer og leverancer. I øjeblikket assisterer hun ved antropologerne.com's daglige drift og på grafiske opgaver på igangværende projekter. 
 
Kira kan træffes på kw@antropologerne.com eller på telefon
28 93 48 88
Maria Maarbjerg - Etnolog
Maria Maarbjerg er i gang med kandidatuddannelsen i Europæisk Etnologi på Københavns Universitet. Hun har desuden studeret et år på Institut für Europäische Ethnologie på Humboldt Universitetet i Berlin og har taget tilvalgsfag i Komparative Kulturstudier, bl.a. indenfor materialitetsstudier og følelsesantropologi.
 
Maria har været hos antropologerne.com siden januar 2012, først som praktikant på projektet 'Medejerskab – hvordan?' for Københavns Kommunes Integrations- og Beskæftigelsesforvaltning og derefter pr. 1. maj som projektmedarbejder på et projekt, der sætter fokus på, hvad der kan gøre medlemskab af en fagforening mere attraktivt.
 
Maria kan træffes på mm@antropologerne.com eller på telefon
20 86 85 02
 
 
Karen Gøgsig Jensen - Assistent
Karen Gøgsig Jensen er studerende ved Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet og læser nu kandidatfag på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun interesserer sig for teknologiens rolle i menneskers hverdag og i kommunikationen mellem mennesker.
 
Karen har været praktikant hos os i seks måneder i efteråret/vinteren 2011/2012, hvor hun har medvirket på Projekt eFlex, der omhandler forbrugernes rolle i fremtidens el-net. Her har hun assisteret i felt- og analysearbejde og har været en værdifuld arbejdskraft i projektet. Hun har udvist stor grundighed, engagement og indlevelse i både planlægning, felt og analyse og vi er derfor glade for at kunne byde Karen velkommen tilbage i en ansættelse som assistent på et nyt projekt, der starter medio marts 2012.

Karen kan træffes på kg@antropologerne.com eller på telefon
26 24 33 64
 
antropologerne.com ApS :: Kompagnistrædet 16, 2.sal :: DK-1208 København K :: Rikke Ulk :: ru@antropologerne.com :: +4528112010
Lav din egen hjemmeside med mono.net