foredrag
INNOVATION
- hvad er meningen?
Innovation er overalt! Men hvad er det egentligt for noget? Hvad er meningen?
Et inspirerende og opklarende foredrag, der skærer igennem den varme luft og forklarer, hvad innovation egentlig er for en størrelse. Hvor det kommer fra, hvorfor det er så vigtigt lige nu for os allesammen, og ikke mindst, hvordan man gør i praksis!
BRUGERDREVEN INNOVATION
- fra out of the box til out of the office!
Brugerdreven innovation - i alle de forskellige afskygninger af brugerdrevet, brugerorienteret, brugercentreret, people centered, human centered osv. - er det nye mantra i politik, erhvervsliv og offentlige systemer. Men hvad er det særlige ved brugerdreven innovation? Hvorfor skal det nu være godt, hvad får man ud af det og hvordan gør man? Lad os gøre dig lidt klogere på det hele.
ANTROPOLOGI SOM METODE OG MINDSET
- at forstå de indfødte fra Gladsaxe til Ny Guinea
Antropologi er læren om mennesket!
Traditionelt er antropologer rejst ud i verden for at forstå eksotiske kulturer og fremmede menneskers livsverden til hverdag og fest. Nu om dage arbejder antropologer lige så meget i vestlige samfund, for ved nærmere eftersyn er alle samfund og kulturer ganske eksotiske. Antropologer søger i bund og grund at forstå verden ud fra det andet menneskes synspunkt i en respekt og nysgerrighed over for verdens mangfoldighed.
Foredraget fortæller om antropologiens mindset og metode, og fagets potentialer fra tværkulturelle spørgsmål til udvikling af bedre services og produkter.
Nysgerrig på mere?
Kontakt os, hvis du har ønsker eller ideer til andre foredrag. Hvis
ikke vi selv har spidskompetencerne, så kender vi ganske sikkert nogen,
der har.