Måned: april 2017

ANTROPOLOGERNE I FELT I SENIORBOFÆLLESSKABER

I disse dage er Antropologerne i felt, hvor vi besøger tre seniorbofællesskaber på Sjælland. Her deltager vi i fællesaktiviteter som maleværksted, billard og traveture. Igennem deltagerobservation og interviews med beboerne får vi indsigt i livet i seniorbofællesskaberne, betydningen af det gode naboskab og beboernes ønsker til bofællesskabets fysiske rammer.