SKAT

I forbindelse med SKATs kampagne ”Synlig indsats”, som sætter fokus på SKATs positive rolle for samfundets opretholdelse i håbet om at formindske skattesnyd, fik antropologerne.com den opgave at deltage i en event på Rådhuspladsen i København i oktoer 2009, hvor vi lavede 20 borgerinterviews. Interviewene afdækkede borgeres syn på og erfaring med det danske skattesystem. Fire forskellige profiler blev efterfølgende udvalgt til at få besøg af antropologerne.com, der med yderligere interviews og undersøgelser gik dybere med at forstå forskellige borgeres forhold til SKAT. Igennem en bedre forståelse af forskellige brugertyper, kan SKAT arbejde med at få nye relationer til borgerne, bedre kampagner og arbejde mere målrettet for at undgå eller formindske skattesnyd. Der blev opstillet følgende ’borgertyper’ i undersøgelsen:
- Den ressourcestærke, der kræver service
- Den ressourcesvage, der vil passes på
- Kritikeren, der vil forandre
- Den fremmede, der vil passe ind