At træffe den rigtige beslutning om ens fremtidige karrievalg fra start i et uddannelsesforløb er for mange en udfordring, der kræver god strategisk og oplyst vejledning. Yngre Læger og Danske Regioner har begge en interesse i at forstå og hjælpe yngre læger til at træffe de rette karrierevalg og komme igennem uddannelsen hurtigere. De har derfor bedt Antropologerne undersøge lægers karriere samt udvikle et redskab, der kan fremme god vejledning fra den tildelte vejleder ude i praksis.

Karriererådgivning er politisk bestemt

Der SKAL foregå karriererådgivning i praksis. Det er politisk bestemt, at yngre læger tidligere skal træffe valg vedr. fremtidigt speciale. Antropologerne besøgte samtlige fem regioner og fandt, at de yngre lægers vigtige vejledersamtaler ofte bliver nedprioriteret og udfordret af en travl og presset hverdag. Vi så og hørte, at når de afholdes, er det med varierende forberedelse og fokus fra særligt de travle erfarne vejlederes side, og kun alt for sjældent opstilles klare handlingspunkter og mål, som den yngre læge eller dennes vejleder skal handle på til næste gang. 

Samtaleredskab udviklet og testet med brugerne

Baseret på kvalitativ systematisk indsigt i yngre og erfarne lægers valg, vejledning og karriereveje kunne Antropologernes team, sammen med brugerne selv, udvikle et redskab, de kan bruge til at forberede og gennemføre fokuserede vejledersamtaler. Redskabet blev testet i Region Nordjylland, der gerne vil gå foran på det vigtige lovbestemte område og skabe maksimalt gode vilkår for deres nuværende og fremtidige medarbejdere. Vi testede, samlede op på testresultater, justerede produktet, evaluerede og kunne i november 2014 lancere det samtaleredskab, der i dag bliver brugt i uddannelsen af speciallæger i flere regioner.

Det virker, fordi

Samtaleværktøjet går under navnet ’Karriereværket’ og bruges til vejledersamtaler og til individuel karriereafklaring. Det er et redskab der virker, letter, støtter, fremmer og hjælper.

Virker fordi de yngre læger oplever at blive mere reflekterede. Letter fordi vejlederne oplever, at Karriereværket letter deres opgaver. Støtter fordi Karriereværket både er anvendeligt under uddannelse, ved speciale valg og videre i det løbende karrierevalg. Fremmer fordi det fremmer et oplyst og tidligt karrierevalg. Og hjælper fordi Karriereværket kan bruges som en konkret måde at sætte yngre lægers karriereveje på dagsordenen.

Hvis I, ligesom Danske Regioner og Foreningen Yngre Læger, har en praksis, der skal ændres og en politisk beslutning, der skal føres ud i livet, kan et samarbejde med os hjælpe jer til at forstå vilkår, behov og muligheder og sammen med målgruppen forandre ved at udarbejde og tilpasse løsninger, der virker.

Kontakt os på info@antropologerne.com eller 8813 2000, hvis I fx ønsker at høre mere om udviklingen af samtaleredskaber til karriererådgivning eller andre vigtige emner i jeres hverdag.

Effekt skal det have. Det I gør. Det I sætter i verden. Det I prioriterer. Mange vil gerne kende den ‘effekt’ eller ‘virkning’ – impact kaldes det også – på andre måder end i rene tal. Hvor meget bedre er det nu? Hvad er bedre? Og ikke mindst hvorfor? Hvorfor er det fx. en god investering at kortlægge det ‘åbne land’ i det store land Grønland på ny? Og hvordan vil en indsats kunne måles og evalueres kvalitativt og skarpt?

Kvalitativ effektmåling af nye kort over fire pilotområder

Store dele af det åbne land i Grønland er i dag kortlagt i en målestok til ca. 1:250.000. Dette skaber udfordringer inden for en lang række sektorer, og der er derfor et udbredt behov om nye kort over det åbne land i Grønland. En fondsbevilling har nu muliggjort en ny kortlægning af fire pilotområder. Effekten af disse nye kort skal bruges til at vurdere opgaven med en samlet kortlægning af Grønland.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i Danmark og Afdeling for Landsplanlægning i det Grønlandske Selvstyre udviklede derfor, i samarbejde med Antropologerne, en metode for samt udførte en effektmåling af de strategiske, kulturelle og praktiske gevinster ved en ny kortlægning.

Førmåling med fokus på nuværende udfordringer og potentielle effekter

Ud fra en indledende workshop med projektgruppen og repræsentanter for forskellige brugergrupper definerede Antropologerne 15 succeskriterier, som de nye kort bør leve op til. Vi foretog herefter en førmåling ved hjælp af gruppeinterviews, individuelle interviews og observationer med brugere indenfor en lang række forskellige sektorer og interesseområder. Feltarbejdet fandt sted i Nuuk, Ilulissat, Kangerlussuaq, Tasiilaq, Narsaq og Qaqortoq.

Førmålingen belyste, hvilke udfordringer brugerne oplever med de nuværende kort og hvilke potentielle effekter, de ser ved de nye kort.

Empirisk rig rapport med brugerne i centrum

Resultatet af førmålingen blev afrapporteret i en grundig rapport med mange empiriske eksempler. Kunden så det som en stor kvalitet, at målingsmetoden var centreret omkring kortbrugerne. Dette var med til at sikre, at de fremtidige kort imødekommer brugernes behov og udfordringer så godt som muligt, og at kortlægningen bliver målrettet og forankret i Grønland. De nye kort over pilotområderne bliver nu implementeret.

Ønsker I at høre mere om vores projekt om kortbrug og evaluering af kortbrugeres behov eller om nogle af vores andre projekter, der har fundet sted i Grønland, kan I kontakte os på info@antropologerne.com eller 8813 2000.

Ledelser og beslutningstagere i organisationer og virksomheder bruger ofte megen tid og mange ressourcer på at udvikle nye strategier. Oftest skal andre end strategiens ’afsendere’ finde og implementere håndgribelige og konkrete handlinger, som får strategien til at leve. Men rigtig mange har i praksis svært ved at ændre det, man sætter sig for strategisk.

Fra strategi til handling

Esbjerg Kommune udviklede strategien ’Gør borgeren til mester’. Indenfor sundhedsområdet handler mestring om at gøre borgere med plejebehov mere selvhjulpne, så de bedre kan mestre deres situation. Men hvordan får man nogle i forvejen pressede medarbejdere med på strategien? Og hvad vil borgerne egentlig mestre? Antropologerne hjalp med at svare på disse spørgsmål og kunne efter at have fulgt plejepersonale, borgere og pårørende hjemme hos borgerne se to ting: 1/ At mestring forudsætter deltagelse. 2/ At der var for lidt deltagelse i borgerens første møde med ’kommunen’.

Samtaleredskab og samarbejde

Antropologerne udviklede sammen med visitatorerne en mulig løsning for mere borgerdeltagelse i visitationen: Prototypen VIS (Visitator i Samtale). Et grafisk rundt hjul med de områder man typisk kan få hjælp til (madlavning, hushold, personlig pleje, at komme rundt mm.). Samtaleredskabet består, ud over hjulet, af 17 brikker, der svarer nøje til systemets interne 17 funktionsbestemmelser, men som her visuelt viser handlinger (fx at lave maden og at spise maden). Brikkerne skal undervejs i samtalen placeres på en skala mellem 0-5, mens borgeren, visitatoren og evt. en pårørende eller bisidder vurderer, hvor meget borgeren faktisk kan og ikke kan selv.

Borgerdeltagelse

Prototypen er justeret og implementeret i hele driften. Den er kendt som ’Borgerhjulet’ og er i dag brugt i andre kommuner. ’Borgerhjulet’ bruges af visitatorer,

sygeplejersker og terapeuter til at fremme deltagelse, give borgeren overblik og som en anledning til dialog fra starten om borgerens egne mål. Et redskab som ’Borgerhjulet’ giver medarbejderen mulighed for at arbejde visuelt. Redskabet sørger for, at borgeren er aktiv, bliver hørt og reelt er med. Senere er redskabet videreudviklet til Samtalehjulet, som rummer muligheden for at kortlægge ICF faktorer. Dét, der startede som kompetenceudvikling og strategi-implementering på sundhedsområdet, kom til at præge kommunens overordnede strategi, for Esbjerg kommune valgte at udskifte borgerinddragelse med borgerdeltagelse, som noget man siger og gør.

I kan, ligesom Esbjerg Kommune, få hjælp til at føre strategi til praksis. Kontakt os på info@antropologerne.com eller 8813 2000 hvis I fx ønsker at høre mere om udviklingen af serviceydelser, kompetencer, strategi eller samtaleredskaber.

Deleøkonomi er et begreb, der sætter nye dagsordner for forbrug og brugerbehov. Kort beskrevet bidrager deleøkonomi med nye måder, hvor privatpersoner forbruger, deler eller bytter produkter og tjenester. De deleøkonomiske tendenser gør det centralt for mange brancher at forstå, hvad folks motivationer er for at dele og bytte, og hvordan man som udbyder kan tænke deleøkonomiske principper ind i sit produkt eller forretningskoncept. Vil I forstå deleøkonomi for at imødekomme fremtidens behov?

Fælles boformer er funktionelle interessefællesskaber

Ejendomsudviklingsselskabet TETRIS A/S #boarbejdlevibyen så et behov for at få indsigt i, hvad deleøkonomi har af betydning for fremtidens måder at bo på. Ved at få oversat viden om tendenser inden for deleøkonomi og fællesskaber i byggede miljøer til ejendomsudviklings-markedet, har TETRIS A/S nemlig mulighed for konkret at indarbejde deres målgruppers behov og ønsker i kommende boligprojekter.

Nu ved de hvordan delefællesskaber foregår på flere niveauer, at købere har konkrete, varierende ønsker til fællesskabers form og at delefællesskaber virker bedst, når de er økonomiske, nemme, har nytteværdi for den enkelte, men samtidig knytter mindre fællesskaber (familien) op på større fællesskaber med fælles faciliteter for mennesker med matchende værdier, behov og interesser.

Indsigt i tendenser og brugerbehov

Antropologerne leverede en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med eksperter inden for deleøkonomi og boformer med fællesfaciliteter og på gruppeinterviews og besøg hos brugere, semi-brugere og potentielle brugere af delefællesskaber og boliger med fællesfaciliteter. På baggrund af analyse af de indsamlede data har Antropologerne udarbejdet tendenskort med konkrete indsigter i deleøkonomi og fællesfaciliteter, kortlægning af boformer og fællesskabstyper, brugertyper med beskrivelse af motivation og en eksemplificerende profil samt udviklingsspor til TETRIS A/S.

Brugerprofiler og udviklingsspor til at sætte en retning

Med undersøgelsens indsigter har TETRIS A/S en øget viden om, hvad deleøkonomien giver af muligheder. Herunder hvad er ’det fælles’ – det, man kan deles om dér, hvor man bor – i såvel eksisterende som i fremtidige boliger, og hvordan TETRIS A/S kan indtænke dette til at skabe attraktive boliger. Ved at få afdækket hvilke brugerbehov der findes og forstå, hvordan fællesskabsformer udfolder sig, er TETRIS A/S klædt på til at udvikle nuværende og kommende boligprojekter, så de understøtter skabelsen af fælleskaber.

Forstå markedet og brugerne for at ramme plet

I kan, ligesom TETRIS A/S, få hjælp til at forstå en tendens ved at få indsigt og skabe løsninger målrettet brugerne. Kontakt os på info@antropologerne.com eller 8813 2000, hvis I fx ønsker at høre mere om afdækning af tendenser, udvikling af brugertyper og operationelle udviklingsspor.

Det gode samarbejde mellem frivillige og medarbejdere i ældre- og plejesektoren er afhængigt af, at medarbejderne har kendskab til de frivillige foreninger og deres tilbud. Selvom der er indgået et samarbejde mellem de frivillige og en arbejdsplads, bliver de frivilliges ydelser ikke altid brugt. Så hvordan sikrer man, at det aftalte samarbejde bliver et bæredygtigt og aktivt samarbejde i praksis?

Fra opstart til drift

Ældre Sagen har mange tilbud, der kan gøre en positiv forskel i ældres liv. Der findes en stor gruppe af ældre, som kan få glæde af Ældre Sagens tilbud, men som ikke selv opsøger dem. Ældre Sagens Vågetjeneste er sådan et tilbud. Derfor er Ældre Sagen afhængig af, at medarbejdere i ældre- og plejesektoren faciliterer kontakten mellem de ældre og Ældre Sagen. Ældre Sagens Vågetjeneste har i flere lokalafdelinger indgået samarbejde med plejecentre, hjemmepleje og sygehuse – uden at de bliver tilkaldt, selvom der er et behov. Derfor ønskede Ældre Sagen at blive klogere på, hvordan de bedst møder det behov, der er, når kontakten går gennem medarbejderne.

Antropologerne hjalp med at belyse de faktorer, der hæmmer og fremmer medarbejdernes brug af Vågetjenesten. For at samarbejdet skal gå fra opstart til et egentligt samarbejde, handler det om at sikre, at medarbejderne føler sig trygge ved Vågetjenestens tilbud og ved, hvordan og hvornår Vågetjenesten kan tilkaldes.

Visuelle og informative værktøjer

Antropologerne udviklede og prototypetestede fire værktøjer til at forbedre samarbejdet mellem Vågetjenesten og medarbejderne: et format til informationsmøder, en tjekliste til telefonsamtalen mellem vågere og medarbejdere samt informationsmateriale i form af en oplysende folder og en plakat til personalet. Folderen og plakaten indeholder en tegneserie, som er kort og simpel og gennemgår et fiktivt vågeforløb. Informationsmaterialet er designet således, at hver ramme i tegneserien besvarer et eller flere af de spørgsmål, som er vigtigst for personalet at få besvaret i forhold til samarbejdet med Vågetjenesten. Samtidig er der lagt vægt på, at materialet er let læseligt og skaber blikfang ved

at skille sig ud fra den måde, der typisk formidles til medarbejdere på plejecentre og i hjemmeplejer.

Styrket samarbejde igennem information

Prototyperne er justeret og tilpasset efter indsigter fra testperioden. Allerede under testperioden oplevede de deltagende Vågetjenester en fremgang i antallet af henvendelser fra plejecentre og hjemmepleje. Ældre Sagens Vågetjenester bruger i dag de fire værktøjer, hvilket er med til at øge kendskabet til Vågetjenestens arbejde hos medarbejderne. Igennem regelmæssige informationsmøder sikrer Vågetjenesten, at alle medarbejdergrupper ved, hvordan og hvornår Vågetjenesten kan tilkaldes.

I kan, ligesom Ældre Sagen, få hjælp til at udvikle værktøjer, der igennem information styrker samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere. Kontakt os på info@antropologerne.com eller 8813 2000, hvis I fx ønsker at høre mere om udviklingen af kommunikationsmateriale målrettet medarbejdere i ældre- og plejesektoren.

Ligesom ’big data’ er åben data et varmt emne i såvel det private som det offentlige. Især private virksomheder har de senere år formået at bruge åben data til virksomhedsudvikling. Open4Citizens-projektet vil klæde almindelige borgere på til at forstå, hvad åben data er, og hvordan de kan anvendes i brugerdrevne løsninger, der forbedrer borgeres hverdag. For at projektet kan lykkes, er der brug for samarbejde mellem individer og institutioner med forskellige kompetencer.

Almindelige borgere klædes på til at bruge åben data

Open4Citizens-projektet (O4C) tager afsæt i formodningen om, at almindelige borgere har brug for støtte til at forstå og bruge åben data. Herefter er de bedre stillet til at være drivkraften i at bruge disse data til at forbedre deres ydelser. Vi undersøger fra januar 2016 og frem til juni 2018, hvilken tilgang og konstellation af samarbejdspartnere der fungerer bedst for at opnå projektets mål om at bemyndige almindelige Europæiske borgere til at bruge åben data til at forbedre deres liv.

Det gør vi ved at implementere samme tilgang i pilotprojekter i fem Europæiske byer: Barcelona, Karlstad, København, Milano og Rotterdam. Vi gentænker ’hackathon’-konceptet, som af mange ses som en lukket verden, hvor programmører koder i døgndrift. Ved at køre samme hackathonkoncept i de fem byer sammenligner og lærer vi på tværs af pilotprojekterne. To hackathons på to år i hver by danner grundlag for at udvikle fem forbundne ’OpenDataLabs’. Vi får i hver by samlet de helt rigtige kompetencer til åben data laboratorier, hvor borgernes behov er i centrum. Her samskabes konkrete åben data-drevne løsninger på udfordringer i samfundet.

Co-creation i hackathons og formativ evaluering  

Antropologerne har sammen med de øvrige partnere i O4C-projektet udviklet to sæt redskaber: 1/ En evalueringsramme med tilhørende afrapporteringsformater og 2/ Workshop-værktøjer til co-creation. Workshop-værktøjskassen består af ni fysiske redskaber og en online åben data platform.

Samlet guider disse redskaber hackathon-deltagere igennem en samskabelsesproces, der spænder fra dataforståelse og inspiration over skærpelse af problemstillingen – for til sidst at danne rammen om de første prototypestadier.

Samskabelse på tværs af lande og kompetencer

Antropologernes fleksible men målrettet tilgang til co-creation og evaluering gør, at vi i projektet har skabt en robust tilgang til innovation i serviceudvikling. I løbet af de kommende måneder vil alle fem pilotbyer, med hver deres spirende OpenDataLab, samle erfaringer om, hvordan samskabelse i hackathons fungerer i netop deres særlige kontekst.

Vil I være med i OpenDataLab Copenhagen og være førende indenfor borgerinddragelse i brug af åben data? Se mere om OpenDataLab Copenhagen her.

Kontakt Antropologerne på info@antropologerne.com eller 8813 2000, for hjælp til samskabelse eller til at evaluere komplekse innovationsprocesser.

Som mange andre virksomheder og organisationer, der vil præge en dagsorden og rykke samfundet et nyt sted hen, har Coop også brug for at vide noget konkret og meget hverdagsnært om dem, de servicerer og vil levere produkter og ny viden til.

Madmanifest med seks ønsker

Coop ønsker at sætte det gode måltid, den gode vare og de gode valg på dagsordenen og har derfor formuleret en vision i form af et Madmanifest med seks løfter til forbrugerne. Disse seks løfter bad Coop Antropologerne udforske sammen med forbrugerne, så Coop kunne blive klogere på, hvad forbrugerne forstår ved begreber som ’smag’, ’lokale varer’, ’at vide hvad du spiser’, og hvad det betyder for dem at få bl.a. gode smagsoplevelser, flere lokale varer og viden om det, de spiser.

Ny viden fundet i almindelige menneskers hverdag

Antropologerne besøgte ti hjem, vi lavede mad sammen med forbrugerne, spiste med dem og talte med dem om

deres mad, måltider, holdninger og vaner. I analysen af datamaterialet fra de ti besøg fandt vi nye mønstre og mening i, hvad det er, mennesker gør med mad.

Analysen formidles i en læsevenlig, visuel rapport, som på baggrund af forbrugernes historier belyser, hvordan forbrugerne skaber smag, madglæde og madoplevelser i hverdagen og afdækker, hvilke præferencer og vaner de har i forhold til økologi, lokale råvarer, sund og nem mad og viden om den mad, de spiser.

Vi synes alle, vi har god smag

Et af Coops løfter til forbrugerne var, at de vil sætte mere smag for hverdagen. En vigtig indsigt fra undersøgelsen er derfor at det, der er god smag for nogle, ikke er god smag for alle. Alle synes, at de laver mad, som smager godt, men ikke desto mindre bruger de forskellige råvarer og ingredienser, foretrækker forskellige smagsgivere og spiser forskelligt.

Kokke og andre professionelle smagsdommere har ikke patent på god smag, og smagen af gourmetvarer opleves ikke nødvendigvis som bedre end smagen af mere almindelige varer. Der findes altså blandt danskerne ikke et objektivt hierarki, hvor nogle smage er bedre end andre, men derimod en stor mangfoldighed af smage.

Derudover er det en central pointe, at god smag kræver tid til at smage. Når deltagerne i Coops undersøgelse fortalte om måltider, hvor smagen var rigtig god, var det ikke råvarer og tilberedning, der var mest afgørende men derimod hele situationen omkring måltidet. Hvis der skal mere smag på hverdagen, handler det altså ikke altid om at bruge længere tid på madlavningen, men om at afsætte mere tid til selve måltidet.

Ønsker I, ligesom Coop, at få input, ny viden samt indblik og forståelse i en bestemt målgruppe eller et produkt, kan i kontakte os på info@antropologerne.com eller 8813 2000

Film er et værktøj, der muliggør nærhed og følelser via visuelle og virkelighedsnære fortællinger. Mange af Antropologernes kunder ønsker at videregive netop den forståelse og empati, der opstår, når vi som mennesker møder andre menneskers ønsker og aktiviteter i en levende formidling. Med filmen som værktøj ønskede Sundhedsstyrelsen at vise, hvordan frivillighed på plejecentre ser ud i praksis.

En erfaringsopsamling der inspirerer og motiverer 

Sundhedsstyrelsen bestilte en erfaringsopsamling af arbejdet med frivillige på plejecentre i tre projektkommuner. Indsatserne spænder vidt fra frivillige, der cykler med de ældre, til mere organisatoriske indsatser, som handler om at få forberedt og rustet ledelse og personale til samarbejdet med frivillige. Formålet med erfaringsopsamlingen var at udbrede viden og erfaringer om samarbejdet med frivillige.

Sundhedsstyrelsen bad derfor Antropologerne udarbejde en visuel rapport, et handlingsorienteret inspirationsmateriale og en kort film, der kunne inspirere og motivere andre, der gerne vil arbejde med frivillighed i ældreplejen.

Kort, virkelighedsnær film om frivilliges betydning

Antropologerne foretog et omfattende feltarbejde på plejecentre i de tre kommuner. Undervejs i feltarbejdet optog vi små filmklip, der senere blev klippet sammen til en film på omkring fire minutter. Filmen viser, hvad de frivillige laver med de ældre og opsummerer i små interviewklip, hvilken betydning de frivillige har. Der vises stemningsfulde øjebliksbilleder, som ældre på tur i rickshawcykler i den sydfynske natur, ældre der danser på plejecenteret og korte interviewklip, hvor medarbejdere, ledere, frivillige og ældre fortæller, hvad de får ud af de frivillige aktiviteter.

Inspiration til nye frivillige

Filmen giver et nært indtryk af, hvad frivillige på plejecentre betyder og har til formål at inspirere medarbejdere eller potentielle nye frivillige. Vi har erfaret at beboernes behov skal sættes i centrum for frivilligindsatsen, at der skal skabes rekruttering, der virker og frivillige der bliver, at relationen mellem frivillige og medarbejdere skal styrkes og at frivilligindsatsen skal understøttes med tydelig ledelse i både ord og handling. Alle disser erfaringer har vi samlet i en rapport til brug i både kommuner, på plejehjem og hos frivillige.

Ønsker I, ligesom Sundhedsstyrelsen, at få udarbejdet en erfaringsopsamling, inspirationsmateriale og film, der kan fremme indsatsen hos en bestemt målgruppe eller organisation, kan i kontakte os på info@antropologerne.com eller 8813 2000.

Vi lever i et demokrati, hvor deltagelse og indflydelse er i højsædet. Hvor kommunen ikke er magthavers, politikernes og embedsmændenes instans men netop borgernes og fællesskabets. I praksis er det imidlertid svært at udleve deltagelse, demokrati og fælleseje. Fx når det handler om vindmølleopsætning og omstilling til vedvarende energi. Vindmøller er så konkrete, at den lovpligtige høring af lokalplaner og kommuneplantillæg er noget, der kan få folk op af stolene og ud til møder. Mange borgermøder er dog præget af envejskommunikation, magtkamp og modstand.

Tidlig inddragelse

Mariagerfjord Kommune vil sætte vindmøller op på land for at nå kommunens/Danmarks klimamål. Et enigt byråd fandt det vigtigt, at der foregår en ærlig og demokratisk dialog om, hvor møllerne sættes op. I 2016 blev der derfor afholdt tre dialogworkshops – en forberedende workshop centralt i hovedbyen Hobro og senere to workshops ude lokalt i de områder, der formelt er egnede til mølleopsætning.

I denne proces hjalp Antropologerne med at arrangere, invitere til og sætte form på ’borgermødet’, så det som dialog-workshop bliver et møde mellem ligeværdige mennesker, der vil fremme dialog, demokrati, deltagelse og engagement.

Produktion som fremmer diskussion

Antropologerne udviklede og afholdt, sammen med planlæggere fra kommunen og kommunens borgmester, de tre borgerworkshops, der var anderledes organiseret og indrettet end almindelige borgermøder. Der var gruppeborde, middag, oplæg, dialog og aktivitet ved bordene, hvor deltagerne ikke blot diskuterede men producerede konkrete input og høringssvar med brug af plancher, skilte og videoklip. Borgerne mødte hinanden, politikerne, de private opstillere (forretningsfolk) og lokale landmænd, der ejer jorden (lodsejere) ligeværdigt ved bordgrupper på 10-12 mand og i plenum. ”Videoklippene med høringssvar var et super værktøj til at bringe borgermøderne helt hen til hver politiker.” siger kommuneplanchef Allan Hassing.

Stort fremmøde og aktiv borgerdeltagelse

De alternative borgermøder blev afviklet i en intens, venlig og respektfuld stemning. Der opstod ikke skyttegravskrig, selvom der ikke nødvendigvis var mindre modstand end ved et traditionelt borgermøde. Aktørerne blandedes og alle deltog aktivt i dialogen om, hvorfor vi skal have vedvarende energi, hvordan beslutningsprocessen skal foregå, hvor møllerne kan stå og hvad projekterne i givet fald kan give tilbage til lokalsamfundet. For mølleprojekter kan drives og ejes på mange måder, og ved tidlig dialog og åbenhed ser man ’for’ og ’imod’, ’måske’ og ’hvis’ i et nyt lys.

Hvis I, ligesom Mariagerfjord Kommune, ønsker at udvikle metoder og formater for møder, der sætter deltagerne aktivt i spil og som materiale- og procesmæssigt er velforberedt, så kontakt os på info@antropologerne.com eller 8813 2000. Vi hjælper altid gerne med at give mennesker klare indtryk af hinandens ønsker, behov, utryghed og holdninger.