PRODUKTER
NYE SVAR, MINDSET-A�NDRING OG LA?SNINGER DER VIRKER IA�VIRKELIGHEDEN
Antropologerne hjA�lper med at forstA? behov, barrierer og muligheder i menneskers hverdag og liv. Vi ved, hvordan brugerne bruger. Hvordan kunderne kommunikerer. Hvilken kultur, der driver et bestemt produkt eller styrer en medarbejdergruppe. Vi hjA�lper jer med at gA?re en forskel i deres liv, i jeres arbejde og i vores samfund -A�Vi innoverer meningsfyldt.
Anvendt antropologi
Vi undersA?ger og viser jer, hvordan mennesker tA�nker og gA?r i deres hverdag. Vi gA?r ud i felten, der hvor folk arbejder, bor og bruger produkter eller services. Vi analyserer jeres brugere, kunder eller medarbejdere og stiller skarpt pA?, hvad der er pA? spil hos bA?de a��jera�� og a��dema��.
AfprA?vning af nye lA?sninger
Vi omformer indsigter til nye tiltag, som vi afprA?ver, justerer, udvA�lger og tilpasser som prototyper. Hvis I prototypetester, bliver I ikke alene meget klogere, I sparer udviklingstid og penge. Ikke mindst sikrer I, at de initiativer, I vil sA�tte i gang, giver mening i den virkelige kontekst.
Med co-creation A?ges anvendelighed og effekt
Hvis et projekt virkelig skal forandre noget, krA�ver det, at alle involverede parter er med. Derfor efterlader vi ikke bare en konsulentrapport pA? dit skrivebord. Vi bruger professionel antropologisk empati og involverende visuelle metoderA�til at engagere jer og de mennesker, I berA?rer.
Analyse
At forstA? et problem eller en mulighed er forudsA�tningen for at handle rigtigt.
I kan bestille en analyse, hvis I A?nsker at forstA? brugerne, borgerne, kunderne, medarbejderne eller samarbejdspartnerne bedre, end I gA?r i dag.A�Hvad har de behov for? Hvad kA�mper de med? Hvad A?nsker de sig? En analyse, der bygger pA? antropologi og inddragelse, stiller skarpt pA? praksis og hjA�lper jeres produkt, service eller strategi til at give mening.
Antropologerne leverer dyb brugerindsigt, som vil kvalificere jeres beslutningsgrundlag og nye tiltag.
Se mere: Vi har fx lavet forandringsprojekter og undersA?gelser forA�Coop og TETRIS A/SA�
Kurser
At forstA? og forandre handler om at undslippe sit eget/faglige perspektiv, sA? man ser en opgave og et formA?l med andre A?jne.
I kan bestille kurser, der lA�rer jer at forstA? og forandre sammen med jeres mA?lgruppe – og som bringer jer fra a�?osa�� ud til a�?dema�� og derfra ind i et nyt a�?via��.A�
Temadage, strategidage, visionsseminarer eller metode- og kompetenceudviklingsforlA?b er del af vores kursuspallette.
Antropologerne leverer kurser, trA�ning eller oplA�ring til netop jeres behov, som varierer fra 2 timers varighed til lA�ngere specialdesignede forlA?b.
Evaluering
At kendeA�og mA?le pA? den effekt et tiltag eller en ny satsning har er vigtigt, sA? erfaringer kan deles, og nye tiltag kan bygge pA? tidligere.
I kan bestille en evaluering eller en effektmA?ling, hvis I undervejs eller efter et nyt tiltag vil vise vA�rdien og sikre, at I bruger jeres erfaring og lA�ring bedst muligt nu og fremadrettet.
Dynamisk evaluering og kvalitativ effektmA?ling kaldes det, vi laver. At fA? en udvalgt mA?lgruppe til at vurdere resultatet.A�Antropologerne leverer evaluering og effektmA?ling, der sikrer, at I gA?r efter bolden og fA?r sat tal, ord og ansigt pA? det konkrete resultat af jeres indsats.
Se mere: Vi har lavetA�evaluering og effektmA?ling for fxA�GrA?nlands Selvstyre og Europakommisionen
Workshops
At samle mennesker til workshops er vigtigt, dyrt og tidskrA�vende, og derfor skal I have mest muligt ud af jeres investering.
I kan bestille en antropologisk workshop, hvis I vil handlingsorientere, producere og bringe mennesker sammen pA? en A?ben og konstruktiv mA?de.A�
Et borgermA?de, hvor folk typisk lytter og mA?ske protesterer, eller en fokusgruppe, hvor folk mest taler og mA?ske retter sig ind efter de stA�rke i gruppen, kan med fordel erstattes med en workshop.
Antropologerne leverer workshops, der er veltilrettelagte, professionelt styrede, menneskelig og resultatorienterede.
Se mere: Vi har bl.a. designet et borgermA?de som workshop for Mariagerfjord Kommune
Film
At sA�tte ansigt, steder og hverdagsaktivitet pA? et vigtigt emne I vil forstA? og forandre, kan gA?res gennem film.
I kan bestille film, hvis I A?nsker at vise virkeligheden, skabe identifikation og empati for jeres emne og let tilgA�ngelig forstA?else af et projekt.A�
En filmleverance hos os er procesfilm, resultatfilm, debatfilm eller filmstumper til brug pA? sociale medier med portrA�tter og input fra de mennesker, det handler om.
Antropologerne leverer film, der er tilpasses jeres emne, mA?lgruppe og de kanaler, I vil nA? ud igennem, hvor budskab og resultat stA?r klart.
Se mere: Vi har lavet A�rlige, nA�rvA�rende portrA�tter og film for fx Sundhedsstyrelsen og A�ldre Sagen
CASES
MANGE BRANCHER – STA�RK METODE
Herunder ser du eksempler pA? nogle af de projekter og kunder, vi arbejder med. Vi viser, hvad vi har hjulpet med og ikke mindst, hvorfor der var brug for forstA?else og forandring.
Nederst finder du en kundeliste over udvalgteA�kunder og samarbejdspartnere, vi har hjulpet med at gA?re en forskel.
Bo- og behandlingsstedet Lunden
KONKRETE VA�RDIER, DER LEVER
udforskning – afprA?vning – fA�lles beslutning
Bo- og behandlingsstedet Lunden
KONKRETE VA�RDIER, DER LEVER
De fleste virksomheder, organisationer eller institutioner kender til problemstillingen: Hvordan sikrer vi, at vores vA�rdisA�t ikke er prA�get af floskler og banaliteter? Og hvordan skaber vi genkendelighed, sA? alle ved hvornA?r og hvordan vA�rdierne udleves pA? lige netop vores arbejdsplads?
Et vA�rdisA�t med praksis som afsA�t
Da bo- og behandlingsstedet Lunden besluttede sig for at udvikle et nyt og mere konkret vA�rdisA�t til bA?de medarbejdere og beboere pA? bostedet, var det ogsA? med A?nsket om et levedygtigt vA�rdisA�t. For dem var det vigtigt, at vA�rdisA�ttet voksede ud af stedets eksisterende praksis, samtidig med at det pegede frem mod udvikling og nye visioner for stedet. Derfor spurgte de Antropologerne om hjA�lp til at skabe en proces, hvor bA?de medarbejdere og beboere inddrages og udvikler det nye vA�rdisA�t.
Med udgangspunkt i det, vi gA?r
Inden vi pA?begyndte de tre temadage, der skulle danne
rammen for udviklingen af et nytA�vA�rdisA�t, tog Antropologerne pA? feltbesA?g og tilbragte en hel dag med medarbejdere og beboere pA? stedet. Vi blev vist rundt de steder pA? Lunden, hvor beboerne plejer at fA�rdes, vi fik undervisning i tai chi, deltog i pandekagebagning og havde uddybende snakke med bA?de medarbejdere og beboere. Det gav indsigt i, hvad der rA?rer sig pA? Lunden, hvordan arbejdsgangene er, og hvad bA?de medarbejdere og beboere oplever som styrker og udfordringer i deres hverdag.
FeltbesA?get dannede grundlag for den fA?rste af tre temadage fordelt pA? fem mA?neder. Under temadagene har Lundens medarbejdere i fA�llesskab gennemgA?et en udviklingsproces, hvor de bA?de er gA?et pA? opdagelse, harfA?et indsigter og dernA�st idA�genereret og afprA?vet mulige vA�rdier i praksis. Under temadagene har medarbejderne blandt andet lavet beboerinterview, spillet rollespil over vA�rdierne, kortlagt, hvor pA? Lunden vA�rdierne udspiller sig, og tegnet, hvordan vA�rdierne skal se ud.
Et vA�rdisA�t, der lever
Lunden har opnA?et et vA�rdigrundlag, der tager udgangspunkt i deres egen praksis og visioner. Medarbejdere og beboere kan relatere til vA�rdierne og ved, hvordan de opstA?r og ikke opstA?r i deres egen hverdag. Der er ogsA? blevet lagt en plan for, hvordan vA�rdierne i fremtiden skal fylde og leve videre pA? Lunden, sA? de ikke bare gemmes vA�k pA? en hjemmeside eller i en skuffe.
A?nsker I at hA?re mere om vores projekt om skabelsen af et nyt vA�rdisA�t eller om nogle af vores andre projekter, hvor vi har lavet udviklingsforlA?b, kan I kontakte os pA? info@antropologerne.com eller pA? telefon 8813 2000.
TA?rnby Kommune
STARTSKUDDET TIL ET OPGAVEUDVALG
borgerinddragelse – samskabelse – demokrati
TA?rnby Kommune
STARTSKUDDET TIL ET OPGAVEUDVALG
TA?rnby Kommune A?nsker en stA?rre inddragelse af borgerne i kommunens politiske arbejde. Men det er ogsA? en udfordring, for hvordan inddrager man egentlig en hel kommunes borgere, sA? alle oplever at fA?le sig hA?rt? Og hvordan sikrer man, at inddragelsen rent faktisk fA?rer til nye og forandrende idA�er?
Borgerinddragelse – men hvordan?
TA?rnby Kommune vil blandt andet skabe inddragelse ved at nedsA�tte et opgaveudvalg bestA?ende af ti handlelystne borgere, der i lA?bet af et A?r skal udvikle to nye modeller for A?benhed og borgerinddragelse. A�benhed handler om, hvordan der skabes en sA? givende kommunikation mellem borgere og kommune som muligt, mens borgerinddragelse handler om, hvordan kommunen bedst muligt inddrager borgernes store erfaringer og viden. Men hvordan udvalget sammensA�ttes i praksis, kan vA�re en udfordring for kommunen. For at give startskuddet til kommunens nye
tilgang og sikre en givende og meningsfuld sammensA�tning af borgere til det nye opgaveudvalg A?nskede kommunen derfor at afholde et borgermA?de.
Dialog og idA�er
Til borgermA?det ankom op til 100 deltagere udvalgt af Antropologerne ud fra en ambition om en reprA�sentativ sammensA�tning af kommunens borgere. Det summede derfor af energi i Den BlA? Planets konferencelokale, da der blev budt velkommen til de forventningsfulde borgere og observerende politikere. Gennem oplA�g, A?velser og fA�lles snak ved bordene, idA�udviklede borgerne pA? livet lA?s i forhold til de to emner a��A�benheda�� og a��Borgerinddragelsea��. Ved slutningen af dagen stillede modige reprA�sentanter fra hver af de 11 grupper sig op pA? rA�kke og prA�senterede deres bedste idA� for resten af deltagerne. Flere gav udtryk for at vA�re imponerede over de resultater, de i fA�llesskab var nA?et frem til pA? blot tre timer.
Et borgermA?de, der skabte resultater
Dagen var tilrettelagt sA?ledes, at der lA?bende blev produceret et materiale bestA?ende afA�konkrete idA�er, som kan danne grundlag for det nye opgaveudvalgs arbejde. Efter borgermA?det indstillede Antropologerne ti deltagere fra borgermA?det til opgaveudvalget. UdvA�lgelsen skete pA? baggrund af Antropologernes iagttagelser under borgermA?det og havde sA�rligt fokus pA? borgernes evne til at lytte, deltage og byde ind med interessante input. Derudover blev der produceret en film fra eftermiddagen af Mads Outzen, som du kan se her: https://vimeo.com/265152904/059ddcb549.
A?nsker I at hA?re mere om vores projekt om skabelsen af et opgaveudvalg eller om nogle af vores andre projekter, hvor vi faciliterer en inddragende proces, kan I kontakte os pA? info@antropologerne.com eller pA? telefon 8813 2000.
Det KriminalprA�ventive RA?d
HVAD ER SAMTYKKE TIL SEX?
forstA?else – adfA�rd – normer
Det KriminalprA�ventive RA?d
HVAD ER SAMTYKKE TIL SEX?
Hvordan ved man, om de A?jne, pigen i baren sender, er flirtende? HvornA?r taler man om lyst til sex, og hvornA?r kan man nA?jes med at aflA�se hinandens kropssprog? Det er blot nogle af de spA?rgsmA?l, der melder sig hos de 15-19-A?rige, nA?r de stA?r midt pA? dansegulvet med en drink i hA?nden. Den seksuelle verden er endnu ukendt, og det sker derfor somme tider, at unge kommer til at krydse eller berA?re nogle grA�nser, de efterfA?lgende fortryder at have stiftet bekendtskab med. Hvordan kan vi komme de unge i forkA?bet og hjA�lpe dem godt pA? vej pA? deres rejse gennem den nye verden?
Balance mellem forskning og indsigter i A?jenhA?jde
Det KriminalprA�ventive RA?d (DKR) A?nsker at tage fat om problemstillingen ved at lave en kampagne, der sA�tter fokus pA? seksuelt samtykke blandt 15-19-A?rige unge i Danmark. Derfor bad de Antropologerne om hjA�lp til at opnA? dyb indsigt i unges tanker, holdninger og adfA�rd i forhold til det at sige ja eller nej til sex.
DKR efterspurgte en undersA?gelse, der tog afsA�t i en teoretisk og forskningsbaseret ramme i form af den psykologiske model a��Theory of planned behaviora��. Samtidig A?nskede DKR ogsA? en undersA?gelse, der i A?jenhA?jde kunne skabe indsigt i og formidle de unges tanker, holdninger og adfA�rd i forhold til det at sige ja eller nej til sex.
Tale med de unge pA? de unges prA�misser
Antropologerne lavede miniinterviews i S-togene med berusede unge, der pendlede til og fra det kA?benhavnske natteliv, og vi smsa��ede med de unge om deres erfaringer med seksuelt samtykke. Vi kom ogsA? ud til de unges skoler, hvor vi som substitut for tyskundervisningen fA?rte de unge gennem en fokusgruppe. Vi omsatte principperne bag a��Theory of planned behaviora�� til hA?ndgribelige A?velser og samtaleemner, som gjorde det muligt at teste teoriens pA?stande og konkretisere dem i forhold til de unges faktiske holdninger til emnet. Eksempelvis blev a��perceived behavioral controla�� omsat til en snak om, hvad derA�
kendetegner den gode og dA?rlige sexoplevelse. Antropologerne opnA?ede perspektiver fra i alt 59 unge.
Rapport, der giver indblik og skaber refleksion
Resultatet af undersA?gelsen blev en grundig formidling af den analyse og indsigter, Antropologerne havde fA?et fra snakkene med de unge. Rapporten vekslede mellem levende fortA�llinger fra de unges liv, citater og velbegrundede analytiske indsigter. Tilsammen udgjorde det et givende grundlag for DKRa��s videre arbejde med kampagnen.
A?nsker I at hA?re mere om vores projekt om unges tanker om samtykke til sex eller om nogle af vores andre projekter, der skaber dybe analytiske indsigter, kan I kontakte os pA? info@antropologerne.com eller pA? telefon 8813 2000.
Danske Regioner og fagforeningen Yngre lA�ger
REDSKAB TIL VIGTIGE SAMTALER
vejledning – karriererA?dgivning – samtaleredskab
Danske Regioner og fagforeningen Yngre lA�ger
REDSKAB TIL VIGTIGE SAMTALER
At trA�ffe den rigtige beslutning om ens fremtidige karrievalg fra start i et uddannelsesforlA?b er for mange en udfordring, der krA�ver god strategisk og oplyst vejledning. Yngre LA�ger og Danske Regioner har begge en interesse i at forstA? og hjA�lpe yngre lA�ger til at trA�ffe de rette karrierevalg og komme igennem uddannelsen hurtigere. De har derfor bedt Antropologerne undersA?ge lA�gers karriere samt udvikle et redskab, der kan fremme god vejledning fra den tildelte vejleder ude i praksis.
KarriererA?dgivning er politisk bestemt
Der SKAL foregA? karriererA?dgivning i praksis. Det er politisk bestemt, at yngre lA�ger tidligere skal trA�ffe valg vedr. fremtidigt speciale. Antropologerne besA?gte samtlige fem regioner og fandt, at de yngre lA�gers vigtige vejledersamtaler ofte bliver nedprioriteret og udfordret af en travl og presset hverdag.A�Vi sA? og hA?rte, at nA?r de afholdes, er det med varierende forberedelse og fokus fra sA�rligt de travle erfarne vejlederes side,A�og kun alt for sjA�ldent opstilles klare handlingspunkter og mA?l, som den yngre lA�ge eller dennes vejleder skal handle pA? til nA�ste gang.A�
Samtaleredskab udviklet og testet med brugerne
Baseret pA? kvalitativ systematisk indsigt i yngre og erfarne lA�gers valg, vejledning og karriereveje kunne Antropologernes team, sammen med brugerne selv, udvikle et redskab, de kan bruge til at forberede og gennemfA?re fokuserede vejledersamtaler. Redskabet blev testet i Region Nordjylland, der gerne vil gA? foran pA? det vigtige lovbestemte omrA?de og skabe maksimalt gode vilkA?r for deres nuvA�rende og fremtidige medarbejdere. Vi testede, samlede op pA? testresultater, justerede produktet, evaluerede og kunne i november 2014 lancere det samtaleredskab, der i dag bliver brugt i uddannelsen af speciallA�ger i flere regioner.
Det virker, fordi
SamtalevA�rktA?jet gA?r under navnet a��KarrierevA�rketa�� og bruges til vejledersamtaler og til individuel karriereafklaring. Det er et redskab der virker, letter, stA?tter, fremmer og hjA�lper.
Virker fordi de yngre lA�ger oplever at blive mere reflekterede. Letter fordi vejlederne oplever, at KarrierevA�rket letter deres opgaver. StA?tter fordi KarrierevA�rket bA?de er anvendeligt under uddannelse, ved speciale valg og videre i det lA?bende karrierevalg. Fremmer fordi det fremmer et oplyst og tidligt karrierevalg. Og hjA�lper fordi KarrierevA�rket kan bruges som en konkret mA?de at sA�tte yngre lA�gers karriereveje pA? dagsordenen.
Hvis I, ligesom Danske Regioner og Foreningen Yngre LA�ger, har en praksis, der skal A�ndres og en politisk beslutning, der skal fA?res ud i livet, kan et samarbejde med osA�hjA�lpe jer til at forstA? vilkA?r, behov og muligheder og sammen med mA?lgruppen forandre ved at udarbejde og tilpasse lA?sninger, der virker.
Kontakt os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000, hvis I fx A?nsker at hA?re mere om udviklingen af samtaleredskaber til karriererA?dgivning eller andre vigtige emner i jeres hverdag.
GrA?nlands Selvstyre
EN DYNAMISK FA?R- OG EFTERMA�LING
evaluering – brugerforstA?else – kortbrug
GrA?nlands Selvstyre
EN DYNAMISK FA?R- OG EFTERMA�LING
Effekt skal det have. Det I gA?r. Det I sA�tter i verden. Det I prioriterer. Mange vil gerne kende den a�?effekt’ eller a�?virkninga�� – impact kaldes det ogsA? – pA? andre mA?der end i rene tal. Hvor meget bedre er det nu? Hvad er bedre? Og ikke mindst hvorfor? Hvorfor er det fx. en god investering at kortlA�gge det a�?A?bne landa�� i det store land GrA?nland pA? ny? Og hvordan vil en indsats kunne mA?les og evalueres kvalitativt og skarpt?
Kvalitativ effektmA?ling af nye kort over fire pilotomrA?der
Store dele af det A?bne land i GrA?nland er i dag kortlagt i en mA?lestok til ca. 1:250.000. Dette skaber udfordringer inden for en lang rA�kke sektorer, og der er derfor et udbredt behov om nye kort over det A?bne land i GrA?nland. En fondsbevilling har nu muliggjort en ny kortlA�gning af fire pilotomrA?der. Effekten af disse nye kort skal bruges til at vurdere opgaven med en samlet kortlA�gning af GrA?nland.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering i Danmark og Afdeling for LandsplanlA�gning i det GrA?nlandske Selvstyre udviklede derfor, i samarbejde med Antropologerne, en metode for samt udfA?rte en effektmA?ling af de strategiske, kulturelle og praktiske gevinster ved en ny kortlA�gning.
FA?rmA?ling med fokus pA? nuvA�rende udfordringer og potentielle effekter
Ud fra en indledende workshop med projektgruppen og reprA�sentanter for forskellige brugergrupper definerede Antropologerne 15 succeskriterier, som de nye kort bA?r leve op til. Vi foretog herefter en fA?rmA?ling ved hjA�lp af gruppeinterviews, individuelle interviews og observationer med brugere indenfor en lang rA�kke forskellige sektorer og interesseomrA?der. Feltarbejdet fandt sted i Nuuk, Ilulissat, Kangerlussuaq, Tasiilaq, Narsaq og Qaqortoq.
FA?rmA?lingen belyste, hvilke udfordringer brugerne oplever med de nuvA�rende kort og hvilke potentielle effekter, de ser ved de nye kort.
Empirisk rig rapport med brugerne i centrum
Resultatet af fA?rmA?lingen blev afrapporteret i en grundig rapport med mange empiriske eksempler. Kunden sA? det som en stor kvalitet, at mA?lingsmetoden var centreret omkring kortbrugerne. Dette var med til at sikre, at de fremtidige kort imA?dekommer brugernes behov og udfordringer sA? godt som muligt, og at kortlA�gningen bliver mA?lrettet og forankret i GrA?nland. De nye kort over pilotomrA?derne bliver nu implementeret.
A?nsker I at hA?re mere om vores projekt om kortbrug og evaluering af kortbrugeres behov eller om nogle af vores andre projekter, der har fundet sted i GrA?nland, kan I kontakte os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000.
Esbjerg Kommune
VA�RKTA?J TIL MERE DELTAGELSE
servicedesign – prototypetest – kompetenceudvikling
Esbjerg Kommune
VA�RKTA?J TIL MERE DELTAGELSE
Ledelser og beslutningstagere i organisationer og virksomheder bruger ofte megen tid og mange ressourcer pA? at udvikle nye strategier. Oftest skal andre end strategiens a��afsenderea�� finde og implementere hA?ndgribelige og konkrete handlinger, som fA?r strategien til at leve. Men rigtig mange har i praksis svA�rt ved at A�ndre det, man sA�tter sig for strategisk.
Fra strategi til handling
Esbjerg Kommune udviklede strategien a��GA?r borgeren til mestera��. Indenfor sundhedsomrA?det handler mestring om at gA?re borgere med plejebehov mere selvhjulpne, sA? de bedre kan mestre deres situation. Men hvordan fA?r man nogle i forvejen pressede medarbejdere med pA? strategien? Og hvad vil borgerne egentlig mestre? Antropologerne hjalp med at svare pA? disse spA?rgsmA?l og kunne efter at have fulgt plejepersonale, borgere og pA?rA?rende hjemme hos borgerne se to ting: 1/ At mestring forudsA�tter deltagelse. 2/ At der var for lidt deltagelse i borgerens fA?rste mA?de med a��kommunena��.
Samtaleredskab og samarbejde
Antropologerne udviklede sammen med visitatorerne en mulig lA?sning for mere borgerdeltagelse i visitationen: Prototypen VIS (Visitator i Samtale). Et grafisk rundt hjul med de omrA?der man typisk kan fA? hjA�lp til (madlavning, hushold, personlig pleje, at komme rundt mm.). Samtaleredskabet bestA?r, ud over hjulet, af 17 brikker, der svarer nA?je til systemets interne 17 funktionsbestemmelser, men som her visuelt viser handlinger (fx at lave maden og at spise maden). Brikkerne skal undervejs i samtalen placeres pA? en skala mellem 0-5, mens borgeren, visitatoren og evt. en pA?rA?rende eller bisidder vurderer, hvor meget borgeren faktisk kan og ikke kan selv.
Borgerdeltagelse
Prototypen er justeret og implementeret i hele driften. Den er kendt som a��Borgerhjuleta�� og er i dag brugt i andre kommuner. a��Borgerhjuleta�� bruges af visitatorer,
sygeplejersker og terapeuter til at fremme deltagelse, give borgeren overblik og som en anledning til dialog fra starten om borgerens egne mA?l. Et redskab som a��Borgerhjuleta�� giver medarbejderen mulighed for at arbejde visuelt. Redskabet sA?rger for, at borgeren er aktiv, bliver hA?rt og reelt er med. Senere er redskabet videreudviklet til Samtalehjulet, som rummer muligheden for at kortlA�gge ICF faktorer. DA�t, der startede som kompetenceudvikling og strategi-implementering pA? sundhedsomrA?det, kom til at prA�ge kommunens overordnede strategi, for Esbjerg kommune valgte at udskifte borgerinddragelse med borgerdeltagelse, som noget man siger og gA?r.
I kan, ligesom Esbjerg Kommune, fA? hjA�lp til at fA?re strategi til praksis. Kontakt os pA? info@antropologerne.comA�eller 8813 2000 hvis I fx A?nsker at hA?re mere om udviklingen af serviceydelser, kompetencer, strategi eller samtaleredskaber.
TETRIS A/S
DELEA?KONOMI OG FA�LLESSKAB I FREMTIDENS BOLIGER
deleA?konomi – boformer – fA�llesskab
TETRIS A/S
DELEA?KONOMI OG FA�LLESSKAB I FREMTIDENS BOLIGER
DeleA?konomi er et begreb, der sA�tter nye dagsordner for forbrug og brugerbehov. Kort beskrevet bidrager deleA?konomi med nye mA?der, hvor privatpersoner forbruger, deler eller bytter produkter og tjenester. De deleA?konomiske tendenser gA?r det centralt for mange brancher at forstA?, hvad folks motivationer er for at dele og bytte, og hvordan man som udbyder kan tA�nke deleA?konomiske principper ind i sit produkt eller forretningskoncept. Vil I forstA? deleA?konomi for at imA?dekomme fremtidens behov?
FA�lles boformer er funktionelle interessefA�llesskaber
Ejendomsudviklingsselskabet TETRIS A/S #boarbejdlevibyen sA? et behov for at fA? indsigt i, hvad deleA?konomi har af betydning for fremtidens mA?der at bo pA?. Ved at fA? oversat viden om tendenser inden for deleA?konomi og fA�llesskaber i byggede miljA?er til ejendomsudviklings-markedet, har TETRIS A/S nemlig mulighed for konkret at indarbejde deres mA?lgruppers behov og A?nsker i kommende boligprojekter.
Nu ved de hvordan delefA�llesskaber foregA?r pA? flere niveauer, at kA?bere har konkrete, varierende A?nsker til fA�llesskabers form og at delefA�llesskaber virker bedst, nA?r de er A?konomiske, nemme, har nyttevA�rdi for den enkelte, men samtidig knytter mindre fA�llesskaber (familien) op pA? stA?rre fA�llesskaber med fA�lles faciliteter for mennesker med matchende vA�rdier, behov og interesser.
Indsigt i tendenser og brugerbehov
Antropologerne leverede en kvalitativ undersA?gelse baseret pA? interviews med eksperter inden for deleA?konomi og boformer med fA�llesfaciliteter og pA? gruppeinterviews og besA?g hos brugere, semi-brugere og potentielle brugere af delefA�llesskaber og boliger med fA�llesfaciliteter. PA? baggrund af analyse af de indsamlede data har Antropologerne udarbejdet tendenskort med konkrete indsigter i deleA?konomi og fA�llesfaciliteter, kortlA�gning af boformer og fA�llesskabstyper, brugertyper med beskrivelse af motivation og en eksemplificerende profil samt udviklingsspor til TETRIS A/S.
Brugerprofiler og udviklingsspor til at sA�tte en retning
Med undersA?gelsens indsigter har TETRIS A/S en A?get viden om, hvad deleA?konomien giver af muligheder. Herunder hvad er a��det fA�llesa�� a�� det, man kan deles om dA�r, hvor man bor a�� i sA?vel eksisterende som i fremtidige boliger, og hvordan TETRIS A/S kan indtA�nke dette til at skabe attraktive boliger. Ved at fA? afdA�kket hvilke brugerbehov der findes og forstA?, hvordan fA�llesskabsformer udfolder sig, er TETRIS A/S klA�dt pA? til at udvikle nuvA�rende og kommende boligprojekter, sA? de understA?tter skabelsen af fA�lleskaber.
ForstA? markedet og brugerne for at ramme plet
I kan, ligesom TETRIS A/S, fA? hjA�lp til at forstA? en tendens ved at fA? indsigt og skabe lA?sninger mA?lrettet brugerne. Kontakt os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000, hvis I fx A?nsker at hA?re mere om afdA�kning af tendenser, udvikling af brugertyper og operationelle udviklingsspor.
A�ldre Sagen
VA�RKTA?JER TIL FRIVILLIGHED OG VA�GNING
frivillige – prototypetest – A�ldrepleje
A�ldre Sagen
VA�RKTA?JER TIL FRIVILLIGHED OG VA�GNING
Det gode samarbejde mellem frivillige og medarbejdere i A�ldre- og plejesektoren er afhA�ngigt af, at medarbejderne har kendskab til de frivillige foreninger og deres tilbud. Selvom der er indgA?et et samarbejde mellem de frivillige og en arbejdsplads, bliver de frivilliges ydelser ikke altid brugt. SA? hvordan sikrer man, at det aftalte samarbejde bliver et bA�redygtigt og aktivt samarbejde i praksis?
Fra opstart til drift
A�ldre Sagen har mange tilbud, der kan gA?re en positiv forskel i A�ldres liv. Der findes en stor gruppe af A�ldre, som kan fA? glA�de af A�ldre Sagens tilbud, men som ikke selv opsA?ger dem. A�ldre Sagens VA?getjeneste er sA?dan et tilbud. Derfor er A�ldre Sagen afhA�ngig af, at medarbejdere i A�ldre- og plejesektoren faciliterer kontakten mellem de A�ldre og A�ldre Sagen. A�ldre Sagens VA?getjeneste har i flere lokalafdelinger indgA?et samarbejde med plejecentre, hjemmepleje og sygehuse – uden at de bliver tilkaldt, selvom der er et behov. Derfor A?nskede A�ldre Sagen at blive klogere pA?, hvordan de bedst mA?der det behov, der er, nA?r kontakten gA?r gennem medarbejderne.
Antropologerne hjalp med at belyse de faktorer, der hA�mmer og fremmer medarbejdernes brug af VA?getjenesten. For at samarbejdet skal gA? fra opstart til et egentligt samarbejde, handler det om at sikre, at medarbejderne fA?ler sig trygge ved VA?getjenestens tilbud og ved, hvordan og hvornA?r VA?getjenesten kan tilkaldes.
Visuelle og informative vA�rktA?jer
Antropologerne udviklede og prototypetestede fire vA�rktA?jer til at forbedre samarbejdet mellem VA?getjenesten og medarbejderne: et format til informationsmA?der, en tjekliste til telefonsamtalen mellem vA?gere og medarbejdere samt informationsmateriale i form af en oplysende folder og en plakat til personalet. Folderen og plakaten indeholder en tegneserie, som er kort og simpel og gennemgA?r et fiktivt vA?geforlA?b. Informationsmaterialet er designet sA?ledes, at hver ramme i tegneserien besvarer et eller flere af de spA?rgsmA?l, som er vigtigst for personalet at fA? besvaret i forhold til samarbejdet med VA?getjenesten. Samtidig er der lagt vA�gt pA?, at materialet er let lA�seligt og skaber blikfang ved
at skille sig ud fra den mA?de, der typisk formidles til medarbejdere pA? plejecentre og i hjemmeplejer.
Styrket samarbejde igennem information
Prototyperne er justeret og tilpasset efter indsigter fra testperioden. Allerede under testperioden oplevede de deltagende VA?getjenester en fremgang i antallet af henvendelser fra plejecentre og hjemmepleje. A�ldre Sagens VA?getjenester bruger i dag de fire vA�rktA?jer, hvilket er med til at A?ge kendskabet til VA?getjenestens arbejde hos medarbejderne. Igennem regelmA�ssige informationsmA?der sikrer VA?getjenesten, at alle medarbejdergrupper ved, hvordan og hvornA?r VA?getjenesten kan tilkaldes.
I kan, ligesom A�ldre Sagen, fA? hjA�lp til at udvikle vA�rktA?jer, der igennem information styrker samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere. Kontakt os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000, hvis I fx A?nsker at hA?re mere om udviklingen af kommunikationsmateriale mA?lrettet medarbejdere i A�ldre- og plejesektoren.
Europakommissionen
DESIGN OG EVALUERING AF HACKATHONS
servicedesign – A?ben data – borgerinddragelse
Europakommissionen
DESIGN OG EVALUERING AF HACKATHONS
Ligesom a��big dataa�� er A?ben data et varmt emne i sA?vel det private som det offentlige. IsA�r private virksomheder har de senere A?r formA?et at bruge A?ben data til virksomhedsudvikling. Open4Citizens-projektet vil klA�de almindelige borgere pA? til at forstA?, hvad A?ben data er, og hvordan de kan anvendes i brugerdrevne lA?sninger, der forbedrer borgeres hverdag. For at projektet kan lykkes, er der brug for samarbejde mellem individer og institutioner med forskellige kompetencer.
Almindelige borgere klA�des pA? til at bruge A?ben data
Open4Citizens-projektet (O4C) tager afsA�t i formodningen om, at almindelige borgere har brug for stA?tte til at forstA? og bruge A?ben data. Herefter er de bedre stillet til at vA�re drivkraften i at bruge disse data til at forbedre deres ydelser. Vi undersA?ger fra januar 2016 og frem til juni 2018, hvilken tilgang og konstellation af samarbejdspartnere der fungerer bedst for at opnA? projektets mA?l om at bemyndige almindelige EuropA�iske borgere til at bruge A?ben data til at forbedre deres liv.
Det gA?r vi ved at implementere samme tilgang i pilotprojekter i fem EuropA�iske byer: Barcelona, Karlstad, KA?benhavn, Milano og Rotterdam. Vi gentA�nker a��hackathona��-konceptet, som af mange ses som en lukket verden, hvor programmA?rer koder i dA?gndrift. Ved at kA?re samme hackathonkoncept i de fem byer sammenligner og lA�rer vi pA? tvA�rs af pilotprojekterne. To hackathons pA? to A?r i hver by danner grundlag for at udvikle fem forbundne a��OpenDataLabsa��. Vi fA?r i hver by samlet de helt rigtige kompetencer til A?ben data laboratorier, hvor borgernes behov er i centrum. Her samskabes konkrete A?ben data-drevne lA?sninger pA? udfordringer i samfundet.
Co-creation i hackathons og formativ evaluering A�
Antropologerne har sammen med de A?vrige partnere i O4C-projektet udviklet to sA�t redskaber: 1/ En evalueringsramme med tilhA?rende afrapporteringsformater og 2/ Workshop-vA�rktA?jer til co-creation.A�Workshop-vA�rktA?jskassen bestA?r af ni fysiske redskaber og en online A?ben data platform.
Samlet guider disse redskaber hackathon-deltagere igennem en samskabelsesproces, der spA�nder fra dataforstA?else og inspiration over skA�rpelse af problemstillingen – for til sidst at danne rammen om de fA?rste prototypestadier.
Samskabelse pA? tvA�rs af lande og kompetencer
Antropologernes fleksible men mA?lrettet tilgang til co-creation og evaluering gA?r, at vi i projektet har skabt en robust tilgang til innovation i serviceudvikling. I lA?bet af de kommende mA?neder vil alle fem pilotbyer, med hver deres spirende OpenDataLab, samle erfaringer om, hvordan samskabelse i hackathons fungerer i netop deres sA�rlige kontekst.
Vil I vA�re med i OpenDataLab Copenhagen og vA�re fA?rende indenfor borgerinddragelse i brug af A?ben data? Se mere om OpenDataLab Copenhagen her.
Kontakt Antropologerne pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000, for hjA�lp til samskabelse eller til at evaluere komplekse innovationsprocesser.
Coop
DANSKERNES MADVANER
forstA?else – fA?devarer – forbrugere
Coop
DANSKERNES MADVANER
Som mange andre virksomheder og organisationer, der vil prA�ge en dagsorden og rykke samfundet et nyt sted hen, har Coop ogsA? brug for at vide noget konkret og meget hverdagsnA�rt om dem, de servicerer og vil levere produkter og ny viden til.
Madmanifest med seks A?nsker
Coop A?nsker at sA�tte det gode mA?ltid, den gode vare og de gode valg pA? dagsordenen og har derfor formuleret en vision i form af et Madmanifest med seks lA?fter til forbrugerne. Disse seks lA?fter bad Coop Antropologerne udforske sammen med forbrugerne, sA? Coop kunne blive klogere pA?, hvad forbrugerne forstA?r ved begreber som a��smaga��, a��lokale varera��, a��at vide hvad du spisera��, og hvad det betyder for dem at fA? bl.a. gode smagsoplevelser, flere lokale varer og viden om det, de spiser.
Ny viden fundet i almindelige menneskers hverdag
Antropologerne besA?gte ti hjem, vi lavede mad sammen med forbrugerne, spiste med dem og talte med dem om
deres mad, mA?ltider, holdninger og vaner.A�I analysen af datamaterialet fra de ti besA?g fandt vi nye mA?nstre og mening i, hvad det er, mennesker gA?r med mad.
Analysen formidles i en lA�sevenlig, visuel rapport, som pA? baggrund af forbrugernes historier belyser, hvordan forbrugerne skaber smag, madglA�de og madoplevelser i hverdagen og afdA�kker, hvilke prA�ferencer og vaner de har i forhold til A?kologi, lokale rA?varer, sund og nem mad og viden om den mad, de spiser.
Vi synes alle, vi har god smag
Et af Coops lA?fter til forbrugerne var, at de vil sA�tte mere smag for hverdagen. En vigtig indsigt fra undersA?gelsen er derfor at det, der er god smag for nogle, ikke er god smag for alle. Alle synes, at de laver mad, som smager godt, men ikke desto mindre bruger de forskellige rA?varer og ingredienser, foretrA�kker forskellige smagsgivere og spiser forskelligt.
Kokke og andre professionelle smagsdommere har ikke patent pA? god smag, og smagen af gourmetvarer opleves ikke nA?dvendigvis som bedre end smagen af mere almindelige varer. Der findes altsA? blandt danskerne ikke et objektivt hierarki, hvor nogle smage er bedre end andre, men derimod en stor mangfoldighed af smage.
Derudover er det en central pointe, at god smag krA�ver tid til at smage. NA?r deltagerne i Coops undersA?gelse fortalte om mA?ltider, hvor smagen var rigtig god, var det ikke rA?varer og tilberedning, der var mest afgA?rende men derimod hele situationen omkring mA?ltidet. Hvis der skal mere smag pA? hverdagen, handler det altsA? ikke altid om at bruge lA�ngere tid pA? madlavningen, men om at afsA�tte mere tid til selve mA?ltidet.
A?nsker I, ligesom Coop, at fA? input, ny viden samt indblik og forstA?else i en bestemt mA?lgruppe eller et produkt, kan i kontakte os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000
Sundhedsstyrelsen
A�RLIGE OG VIRKLIGHEDSNA�RE PORTRA�TTER
erfaringsopsamling – film – frivillighed
Sundhedsstyrelsen
A�RLIGE OG VIRKLIGHEDSNA�RE PORTRA�TTER
Film er et vA�rktA?j, der muliggA?r nA�rhed og fA?lelser via visuelle og virkelighedsnA�re fortA�llinger. Mange af Antropologernes kunder A?nsker at videregive netop den forstA?else og empati, der opstA?r, nA?r vi som mennesker mA?der andre menneskers A?nsker og aktiviteter i en levende formidling. Med filmen som vA�rktA?j A?nskede Sundhedsstyrelsen at vise, hvordan frivillighed pA? plejecentre ser ud i praksis.
En erfaringsopsamling der inspirerer og motivererA�
Sundhedsstyrelsen bestilte en erfaringsopsamling af arbejdet med frivillige pA? plejecentre i tre projektkommuner. Indsatserne spA�nder vidt fra frivillige, der cykler med de A�ldre, til mere organisatoriske indsatser, som handler om at fA? forberedt og rustet ledelse og personale til samarbejdet med frivillige.A�FormA?let med erfaringsopsamlingen var at udbrede viden og erfaringer om samarbejdet med frivillige.
Sundhedsstyrelsen bad derfor Antropologerne udarbejde en visuel rapport, et handlingsorienteret inspirationsmateriale og en kort film, der kunne inspirere og motivere andre, der gerne vil arbejde med frivillighed i A�ldreplejen.
Kort, virkelighedsnA�r film om frivilliges betydning
Antropologerne foretog et omfattende feltarbejde pA? plejecentre i de tre kommuner. Undervejs i feltarbejdet optog vi smA? filmklip, der senere blev klippet sammen til en film pA? omkring fire minutter. Filmen viser, hvad de frivillige laver med de A�ldre og opsummerer i smA? interviewklip, hvilken betydning de frivillige har. Der vises stemningsfulde A?jebliksbilleder, som A�ldre pA? tur i rickshawcykler i den sydfynske natur, A�ldre der danser pA? plejecenteret og korte interviewklip, hvor medarbejdere, ledere, frivillige og A�ldre fortA�ller, hvad de fA?r ud af de frivillige aktiviteter.
Inspiration til nye frivillige
Filmen giver et nA�rt indtryk af, hvad frivillige pA? plejecentre betyder og har til formA?l at inspirere medarbejdere eller potentielle nye frivillige. Vi har erfaret at beboernes behov skal sA�ttes i centrum for frivilligindsatsen, at der skal skabes rekruttering, der virker og frivillige der bliver, at relationen mellem frivillige og medarbejdere skal styrkes og at frivilligindsatsen skal understA?ttes med tydelig ledelse i bA?de ord og handling. Alle disser erfaringer har vi samlet i en rapport til brug i bA?de kommuner, pA? plejehjem og hos frivillige.
A?nsker I, ligesom Sundhedsstyrelsen, at fA? udarbejdet en erfaringsopsamling, inspirationsmateriale og film, der kan fremme indsatsen hos en bestemt mA?lgruppe eller organisation, kan i kontakte os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000.
Mariagerfjord Kommune
SKAB DELTAGELSE OG ENGAGEMENT VED BORGERMA?DER
borgerdeltagelse – borgermA?der – demokrati
Mariagerfjord Kommune
SKAB DELTAGELSE OG ENGAGEMENT VED BORGERMA?DER
Vi lever i et demokrati, hvor deltagelse og indflydelse er i hA?jsA�det. Hvor kommunen ikke er magthavers, politikernes og embedsmA�ndenes instans men netop borgernes og fA�llesskabets. I praksis er det imidlertid svA�rt at udleve deltagelse, demokrati og fA�lleseje. Fx nA?r det handler om vindmA?lleopsA�tning og omstilling til vedvarende energi. VindmA?ller er sA? konkrete, at den lovpligtige hA?ring af lokalplaner og kommuneplantillA�g er noget, der kan fA? folk op af stolene og ud til mA?der. Mange borgermA?der er dog prA�get af envejskommunikation, magtkamp og modstand.
Tidlig inddragelse
Mariagerfjord Kommune vil sA�tte vindmA?ller op pA? land for at nA? kommunens/Danmarks klimamA?l. Et enigt byrA?d fandt det vigtigt, at der foregA?r en A�rlig og demokratisk dialog om, hvor mA?llerne sA�ttes op. I 2016 blev der derfor afholdt tre dialogworkshops a�� en forberedende workshop centralt i hovedbyen Hobro og senere to workshops ude lokalt i de omrA?der,A�der formelt er egnede til mA?lleopsA�tning.
I denne proces hjalp Antropologerne med at arrangere, invitere til og sA�tte form pA? a��borgermA?deta��, sA? det som dialog-workshop bliver et mA?de mellem ligevA�rdige mennesker, der vil fremme dialog, demokrati, deltagelse og engagement.
Produktion som fremmer diskussion
Antropologerne udviklede og afholdt, sammen med planlA�ggere fra kommunen og kommunens borgmester, de tre borgerworkshops, der var anderledes organiseret og indrettet end almindelige borgermA?der. Der var gruppeborde, middag, oplA�g, dialog og aktivitet ved bordene, hvor deltagerne ikke blot diskuterede men producerede konkrete input og hA?ringssvar med brug af plancher, skilte og videoklip. Borgerne mA?dte hinanden, politikerne, de private opstillere (forretningsfolk) og lokale landmA�nd, der ejer jorden (lodsejere) ligevA�rdigt ved bordgrupper pA? 10-12 mand og i plenum. a�?Videoklippene med hA?ringssvar var et super vA�rktA?j til at bringe borgermA?derne helt hen til hver politiker.a�? siger kommuneplanchef Allan Hassing.
Stort fremmA?de og aktiv borgerdeltagelse
De alternative borgermA?der blev afviklet i en intens, venlig og respektfuld stemning. Der opstod ikke skyttegravskrig, selvom der ikke nA?dvendigvis var mindre modstand end ved et traditionelt borgermA?de. AktA?rerne blandedes og alle deltog aktivt i dialogen om, hvorfor vi skal have vedvarende energi, hvordan beslutningsprocessen skal foregA?, hvor mA?llerne kan stA? og hvad projekterne i givet fald kan give tilbage til lokalsamfundet. For mA?lleprojekter kan drives og ejes pA? mange mA?der, og ved tidlig dialog og A?benhed ser man a��fora�� og a��imoda��, a��mA?skea�� og a��hvisa�� i et nyt lys.
Hvis I, ligesom Mariagerfjord Kommune, A?nsker at udvikle metoder og formater for mA?der, der sA�tter deltagerne aktivt i spil og som materiale- og procesmA�ssigt er velforberedt, sA? kontakt os pA? info@antropologerne.com eller 8813 2000. Vi hjA�lper altid gerne med at give mennesker klare indtryk af hinandens A?nsker, behov, utryghed og holdninger.
Kunder
TEAM
ANTROPOLOGERNE ER EKSPERTER I MENNESKER OG I AT SKABE FORANDRING, DER VIRKER
Vores team er altid sammensat af antropologerA�og etnologer. Med stA�rke fagligheder og en stor lyst til at forandre arbejder vi hver isA�r pA? at indsigt tager form, sA? den kan bruges og pA? at lave formidling og lA?sninger, der fungerer.
I felten laver vi interview, observation, deltagerobservation, rundvisning og visuelle A?velser. NA?r vi kA?rer en proces og fx holder mA?der og workshops, er program og materiale gennemtA�nkt og tilrettelagt, sA? der altid er en hA?j grad involvering med vA�gt pA? indhold og produktivitet.A�LA�s mere om osA�herA�eller se hele vores team nedenfor.
Rikke Ulk
Chefantropolog & direktA?r
cand.scient.anth.
mail: ru@antropologerne.com
tlf: +45 2811 2010
Nina Scheel
Antropolog & projektleder
cand.scient.anth.
mail: ns@antropologerne.com
tlf.: +45A�2972 8913
Marie Asminn
Etnolog & projektmedarbejder
BA i europA�isk etnologi
mail: ma@antropologerne.com
tlf.: +45A�8813 2000
Marie Bollerup KjA�rgaard
Antropolog & projektmedarbejder
cand.stud.scient. i antropologi
mail: mk@antropologerne.com
tlf.: +45 2484 0603
Elizabeth Mikkelsen
Praktikant
mail: em@antropologerne.com
tlf: +45 2762 5627
Kira Winther
Designer & projektmedarbejder
cand.A�design
mail: kw@antropologerne.com
tlf.: +45A�2893 4888
Anne Sofie Kehler
Fixer/Assistant
mail: ak@antropologerne.com
tlf.: +45 6061 9193
Stephanie Kirketerp
Ekstern regnskabskonsulent
HD i regnskab & A?konomistyring
mail:A�regnskab@antropologerne.com
tlf.: +45 8813 2000
Carsten K. Christensen
Regnskabsansvarlig
CivilA?konom HA
mail:A�cc@righthand.dk
tlf.: +45 2087 8955
Blog
LA�SA�VORES BLOG OG BLIV INSPIRERET
Her kan du se, lA�se og hA?re om, hvad der rA?r sig pA? det designantropologiske felt og hos os. Se tre eksempler herunder.
Things To Think About Prior to Building A Internet site
As easy as hosting your own website may appear, having a great website that generates organization can only end up being possible if you have already looked at the following essential issues:
Certainly is the primary reason for your website revenue or facts? Who is the people in your target market? Who will end up being the people that will visit your internet site? Who will always be the majority of these potential customers? Once you arrive at answers to these questions you can then determine the concept of the your website.
To make your web blog operational you will need a domain name. The domain name must be registered within your personal brand or your company name. To ensure your site can be optimally seen you need Seo for your site. A e-commerce software could increase the convenience of your viewers an advanced online owner of goods and services of course you would want email settings.
Next you ought to decide on the type of material your web site could provide you with to meet aims and entice your target audience? You could offer some form of freebie or a kind of opt-in list for marketing purposes, an e-book or perhaps a special statement. The idea is usually to obtain the email addresses of your site visitors who will slowly but surely become the warm industry of people that you could market your offers to, from time to time.
When all that is finished get into a search of hosting firms who will a lot your site. If you are serious about your business you should graduate to becoming a paid coordinate. Many buyers perceive absolutely free web space to be not professional and if you are bent on good business how come tarnish the image in the first place?
Your site layout must be user-friendly and incorporating research online form on each page can be quite a useful navigational tool for anyone visitors who have know just what they want to get. A word of caution should be mentioned on the other hand about the use of latest solutions. If you are using newest technologies to the first web page of your site, then you will be automatically eliminating those users who could not or will never upgrade the systems.
If you notify them of plug-ins and special requirements early on you give them an opportunity to decide if worthwhile to enable them to download your internet site. As far as browser choice is worried it would be a good idea to check out the glance of your site on Internet Explorer, Netscape or perhaps Mozilla Fire Fox.
It would be unreasonable to assume that your users will go for your preferred internet browser of choice. Moreover, if you style your website for a 1024 a 768 display screen resolution even though your users have keeps track of with small screen resolutions they will need to scroll to see your website in the entirety. Thus, the best newsit.me option for everyone would be to look at your site in as many display screen resolutions you can possibly have access to. You could visit a step additional to do some research about more commonly utilized screen sizes.
Having taken a lot of of issues wouldn’t you love to promote your site? Go ahead, create free article content for reprint on different websites, acquire advertising about various websites, trade relates to other relevant websites plus your site may possibly soon become the most brought up in Internet circles.
Finally, remember that the client is king. What exactly is it that may keep them coming back to your site? Your web sites could subsequently have a motley enthusiast following since you take those trouble of listening to your customers and also visit a step further more to make changes to your site depending on their precious suggestions.
Things To Think About Prior to Building Your Webpage
As easy as hosting your site may audio, having an website that generates organization can only be possible if you have already searched into the following essential issues:
Is definitely the primary reason for your website revenue or information? Who is the people in your target market? Who will become the people that will visit your web blog? Who will end up being the majority of these potential customers? Once you arrive at answers to these questions you can then choose the theme of your website.
To make your blog operational you need a domain name. The domain name must be registered inside your personal identity or your company name. To make sure that your site is normally optimally looked at you need Seo for your site. A e-commerce software could improve the convenience of the viewers an advanced online retailer of goods and services as well as you would need email construction.
Next you ought to decide on the type of material your blog could offer to meet your goals and captivate your target audience? You could offer some type of freebie or maybe a kind of opt-in email advertising marketing for marketing purposes, a great e-book or maybe a special survey. The idea is always to obtain the email addresses of your tourists who will slowly but surely become your warm industry of people that you may market your offers to, from time to time.
When all that is conducted get into a search of hosting companies who will coordinate your site. When you are serious about your company you should graduate to to be a paid a lot. Many customers perceive no cost web space to be of poor quality and if you are twisted on very good business how come tarnish your image to start with?
Your site layout needs to be user-friendly and incorporating a search form on each page can be a useful navigational tool for those visitors whom know just what they want to find. A word of caution should be mentioned however about the usage of latest technologies. If you are using latest technologies within the first site of your site, then you are automatically not including those users who simply cannot or will never upgrade their very own systems.
If you notify them of plug-ins and special requirements early on offer them an opportunity to decide if it is worthwhile for them to download your web site. As far as web browser choice is concerned it would be smart to check out the glimpse of your internet site on Internet Manager, Netscape or perhaps Mozilla Flame Fox.
It would be foolish to assume that your users will go for your preferred browser of choice. Moreover, if you style your website for any 1024 x 768 screen resolution whilst your users have displays with smaller sized screen resolutions they will have to scroll to find out your website in the entirety. Hence, the best option suitable for you would be to check your site in as many screen resolutions you could possibly gain access to. You could visit a step further to do some research about more commonly applied screen sizes.
Having taken very much of difficulties wouldn’t you like to promote your site? Go ahead, produce free content for reprint on different websites, acquire advertising upon various websites, trade relates to other relevant websites along with your site may well soon become the most discussed in Internet circles.
Finally, remember that the customer is king. What exactly is it that could keep them coming back to your site? Your web sites could rapidly have a motley manhdungphoto.com enthusiast following because you take the trouble of listening to customers and also travel a step additionally to make changes to your site based on their worthwhile suggestions.
Things To Analyze Prior to Building A New Internet site
As easy as hosting your own website may appear, having an website that generates organization can only be possible if you have already looked into the following significant issues:
Certainly is the primary reason for your website sales or info? Who is the people in your target market? Who will always be the people that may visit your web sites? Who will be the majority of these potential customers? Once you arrive at answers to these concerns you can then decide on the theme of your website.
To make your site operational you require a domain name. Your domain name has to be registered within your personal brand or your company name. To make sure that your site is definitely optimally looked at you need Seo for your internet site. A shopping cart could increase the convenience of your viewers if you are an online owner of goods and services and naturally you would want email construction.
Next you ought to decide on the type of material your web site could give to meet your goals and pull in your target audience? You might offer some form of freebie or maybe a kind of opt-in list for promoting purposes, an e-book or possibly a special article. The idea is always to obtain the email addresses of your site visitors who will gradually become the warm market of people you can market the offers to, from time to time.
Once all that is performed get to a search of hosting businesses who will number your site. When you are serious about your business you should graduate to as being a paid web host. Many buyers perceive cost-free web space to be of poor quality and if you are curled on good business why tarnish your image to begin with?
Your page layout must be user-friendly and incorporating a search form on each of your page can be quite a useful navigational tool for those visitors just who know exactly what they want to get. A word of caution should be mentioned however about the use of latest technology. If you are using latest technologies around the first web page of your web page, then you happen to be automatically excluding those users who are unable to or will not upgrade their particular systems.
If you notify them of plug-ins and special requirements early on offer them the choice to decide whether it is worthwhile to help them to download your web site. As far as web browser choice is concerned it would be wise to check out the appear of your web page on Internet Manager, Netscape or perhaps Mozilla Fireplace Fox.
It would be unreasonable to imagine your users will switch to your preferred web browser of choice. Moreover, if you design and style your website for your 1024 x 768 display resolution when your users have computer monitors with small screen resolutions they will need to scroll to determine your website in the entirety. Hence, the best kelasalquranideal.my option for you would be to look at your site in as many display resolutions you can possibly have access to. You could choose a step further to do some research in more commonly utilized screen sizes.
Having taken very much of trouble wouldn’t you love to promote your web page? Go ahead, publish free article content for reprint on various websites, purchase advertising about various websites, trade relates to other relevant websites as well as your site could soon become the most mentioned in Internet groups.
Finally, remember that the client is king. So what on earth is it which will keep them coming back to your site? Your site could quickly have a motley admirer following since you take the trouble of listening to your clients and also proceed a step additional to make changes to your site depending on their beneficial suggestions.